Tilbagekalder populært legetøj: Kan være livsfarligt

03/10/2023

Nicolai O. Haugsted

Foto: Shutterstock
Grundet teknisk fejl, kan brugerne komme alvorligt til skade, lyder meldingen fra producenten.

Mest læste i dag

Producenten Future Motion har tilbagekaldt alle deres elektroniske løbehjul af mærket Onewheel.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

Der er blevet fundet en teknisk fejl i det elektroniske skateboard, der gør at de stopper med at balancere, hvis diverse grænser for bordet overskrides, så som at køre for hurtigt.

Det resulterer i at brugerne bliver kastet af boardet, der i forvejen befinder sig i høj fart.

Producenten advarer derfor mod alvorlige og i værste tilfælde livsfarlige styrt.

Tilbagekaldelsen kommer efter fire dødsfald grundet de tekniske problemer, der er fundet sted mellem 2019 og 2021.

I november 2022 modtog virksomheden et reprimande fra den amerikanske myndighed for forbrugersikkerhed, CPSC. Dengang afviste Future Motion alle anklager.

“Onewheel elektriske skateboards er sikre, når de betjenes med sund fornuft og sikker kørepraksis, som er fælles for enhver boardsport”, lød det i pressemeddelelsen i tidernes morgen.

Nogle af producentens andre produkter, modellerne Onewheel GT, Pint X, Pint og XR vil indenfor de næste seks udstyret med en softwareopdatering, men modellerne Onewheel og Onewheel+ kan ikke modtage samme opdatering og bliver derfor tilbagekaldt.

Er du indehaver af et af disse udgåede produkter, vil du i stedet modtage en rabat på 700 kroner til køb af nyt skateboard.

Onewheel bliver solgt i adskillige lande og er især blevet populære på det europæiske marked - heriblandt Danmark.

Du kan se mere til Onewheel-køretøjet i videoen her:

Anbefalet til dig