Brændstofpriserne svinger som vinden, hvorfor bilister konstant holder øje med, hvornår de får en mulighed for at tanke billgere.
Nogle af de bedste tricks kommer fra Tyskland, hvor bilister i årevis har haft blik for detaljerne, når det gælder om at få mest muligt ud af hver liter.
Med tanke på, at mange danskere står over for en bilferie, kan de små tricks være guld værd.
Sådan skriver Auto-moto.
Det handler om tidspunktet
Ifølge den tyske automobilklub ADAC er tidspunktet for tankning afgørende.
De anbefaler, at man tanker enten tidligt om morgenen eller i aftentimerne mellem klokken 18 og 22.
Køligere temperaturer gør brændstoffet mere tæt, hvilket betyder, at du får en anelse mere i tanken for samme beløb. Det lyder måske beskedent, men forskellen kan ifølge ADAC være op til 10 eurocent per liter.
Fyld tanken helt op
Et andet råd fra ADAC er at tanke fuldt op hver gang.
Når tanken er næsten tom, fordamper brændstoffet hurtigere, og det betyder i praksis, at du mister mere af det, du har betalt for.
Ved at fylde tanken helt op reduceres fordampningen, og på den måde bliver det hele lidt mere effektivt - og lidt billigere i længden.
Undgå motorvejsstationerne
ADAC peger også på, at tankstationer langs motorvejene ofte har markant højere priser end de stationer, man finder væk fra de store ruter.
Forskellen kan nå op på hele 50 cent pr. liter, hvilket svarer til omkring 20 euro (cirka 150 kroner, red.) for en fuld tank. Det er ikke småpenge, og for mange bilister vil det kunne mærkes i budgettet.
Så med de tyske tricks i mente, kan du med fordel prøve at spare et par kroner, når du skal tanke.