Ny lov om dæk på vej: Helt andre krav til danske bilister

Biler
Foto: Continental
En ny lov er under opsejling.

Lige nu læser andre også

Folketinget har for nylig førstebehandlet lovforslag L165 om nye regler for hvilke dæk, der fremadrettet må benyttes i vinterperioden.

Reglerne fokuserer på dækkenes egnethed til det aktuelle vejrlig, primært is, sne og sjap.

Lovgivning om dæk er vigtig, fordi dækket er eneste kontakt mellem mennesker og vejen - og derfor har afgørende betydning for trafiksikkerheden.

Continental hilser derfor lovforslaget velkomment, men ligesom dækbrancheforeningen har kommenteret på lovforslaget, har de som producent også et par ønsker til forbedringer af lovteksten, så bilisterne får klarere regler at forholde sig til.

De afgørende faktorer for at højne trafiksikkerheden bliver adresseret, når politikerne netop nu er i gang med formulering af lovforslaget.

Sådan skriver Continental selv i en pressemeddelelse.

315.000 biler på sommerdæk om vinteren

Ifølge seneste dæktælling foretaget i uge 4 af Dækbranchen Danmark, kører 72 procent af bilisterne på vinterdæk om vinteren, mens 17 procent kører på helårsdæk.

Men med 10 procent af bilparken - svarende til over 315.000 biler - der ifølge seneste dæktælling dermed kørte rundt på sommerdæk midt om vinteren, er der en udfordring, der berører os alle.

Ikke kun i forhold til trafiksikkerhed for den eneste bilist, men også i forhold til fremkommelighed for alle generelt.

Et eksempel er det store sammenbrud på motorvej E45 sidste år, der lammede trafikken i over et døgn.

Nogle få biler stillede sig på tværs af vejen, og andre kunne ikke bevæge sig. Det skabte kaos for rigtig mange andre.

At indføre regler for brug af egnede dæk er derfor i udgangspunktet rigtig positivt. Så skal man bare blive enige om, hvad der menes med 'egnede dæk', skriver Continental.

Uklare regler i aktuelt lovforslag

Problemet med udspillet til den nye lov er imidlertid, at formuleringerne flere steder er uklare.

Der stilles eksempelvis ikke direkte krav om vinterdæk, men ifølge lovudkastet bliver det forbudt at 'køre med uegnede dæk i vinterføre'.

Færdselsstyrelsen mener, at det er nok med et krav om M+S (Mud & Snow)-mærkning, men det er en gammel amerikansk definition, som hverken er aktuel eller retvisende i Danmark, lyder det fra Continental.

De mener, at den rigtige klassifikation for egnede dæk til vinterføre i Danmark bør være 3PMSF (3 Peak Mountain Snow Flake). Det stiller lovforslaget imidlertid ikke krav om.

Mønsterdybde, dæktryk og alder

Herudover har Continental tre klare forslag til politikerne, når de skal anden og tredjebehandle lovforslaget i Folketinget.

Mønsterdybde

Jo større mønsterdybde et dæk har, desto bedre dræner dækket vandet, bidrager til et bedre vejgreb og reducerer risikoen for aquaplaning og udskridninger.

Korrekt dæktryk

Det korrekte dæktryk reducerer slid, brændstofforbrug og CO2 samt forbedrer vejgreb, stabilitet og driftsøkonomi.

Alderen på dækkene

Gamle og møre dæk bør udskiftes med nye, når de gamle mister deres egenskaber.

Det kan Continental blandt andet se med trailere, hvor de måske ikke kører så meget - og derfor ikke bliver slidt. Det kan give bilisterne falsk tryghedsfølelse.

Anbefalet til dig