Prisvindende mekaniker afslører: Disse tre bilmærker er de mest pålidelige

Af: Lucas A

|

28/07/2025

Biler
tomas devera photo / Shutterstock.com
tomas devera photo / Shutterstock.com
Den prisvindende mekaniker giver nu sit bud på de bedste biler.

Lige nu læser andre også

Når man investerer i en ny bil, er pålidelighed en afgørende faktor.

Den prisvindende spanske mekaniker Carlos Perez, der for nylig er kåret som Spaniens bedste mekaniker, giver nu sit klare bud på de bedste og dårligste bilmærker ud fra et pålidelighedsperspektiv.

Det gør han over for det spanske medie La Vanguardia.

Ikke helt overraskende skal vi mod det østlige asien for at finde de meste pålidelige mærker.

Perez peger entydigt på japanske mærker som Honda, Mazda og Toyota samt de koreanske Kia og Hyundai som de mest pålidelige valg.

Disse mærker udmærker sig ifølge Perez ved konsekvent høj byggekvalitet og få mekaniske problemer, selv efter mange kørte kilometer.

Perez fremhæver Honda Accord som en særligt driftssikker model, hvor teknologien måske ikke imponerer, men holdbarheden er i særklasse.

Britiske mærker i bund

Til gengæld er britiske mærker som Jaguar og Land Rover i Perez' optik stærkt problematiske.

De plages ifølge ham ofte af fejl i motorer, elektronik samt mangelfuld samle- og materialekvalitet, hvilket fører til mange værkstedsbesøg.

Han fremhæver også Peugeot og Fiat, der begge tilhører Stellantis-koncernen, som eksempler på mærker med faldende kvalitet, især på grund af dårligt udført kabelføring og lavere produktionsstandarder.

Perez opfordrer bilkøbere til at se ud over design og i stedet lægge vægt på mekanisk pålidelighed, når de vælger ny bil.

Anbefalet til dig