Blandt de mest omtalte husholdningsapparater i 2024 og 2025 er routere og airfryere - altså varmluftsovne i kompakt format. Men det populære køkkenapparat indebærer en risiko, som mange slet ikke er klar over.
Airfryere er blevet solgt i store mængder takket være den nye trend. Men det er de færreste, der ved, at de - ligesom routere - potentielt kan bruges til at angribe dig. En airfryer er nemlig ofte en smart-enhed, der kobles til internettet og kan styres via netværket. Det gør dem også sårbare over for misbrug.
Routeres sårbarhed kom i mediernes søgelys, da Nordea i efteråret 2024 afslørede, at deres system var blevet angrebet via kaprede routere i finske hjem. Allerede i 2024 advarede det finske sikkerhedspoliti om risikoen ved sådanne netværksenheder.
"Alt, hvad der er populært, er en potentiel angrebsoverflade. Der ville ikke være problemer med airfryere, hvis ingen købte dem," siger forskningschef Sami Laiho fra softwarevirksomheden Adminize ifølge mediet IS.
Når en airfryer eller anden smart-enhed forbindes til internettet, bliver den et muligt mål for hackere. Og jo flere enheder der er i omløb, jo lettere bliver det at udnytte dem med de samme metoder.
Laiho fortæller om et forskningsprojekt, hvor en airfryer blev koblet til nettet og med det samme kontaktede ukendte internetadresser.
"Før man overhovedet havde nået at stege sine pommes frites, havde enheden allerede oprettet forbindelse til servere i Rusland og Kina. Som forbruger er man i en ret magtesløs situation," bemærker han.
Indholdet af de overførte data er ukendt. Men det blev tydeligt demonstreret, at almindelige forbrugere ikke har nogen reel mulighed for at forstå, hvordan deres enheder opfører sig på nettet.
Det samme gælder for andre netforbundne apparater som robotstøvsugere, tv'er og kameraer. Især kameraer er blevet mere risikofyldte end før.
"I dag har kameraer så kraftige processorer på grund af kunstig intelligens, at de kan udrette meget," siger Laiho.
Et kamera kan misbruges på mange måder. Hvis det ikke er ordentligt sikret, kan det fungere som adgangsvej til virksomheders eller privatpersoners interne netværk. Samtidig kan kameraets regnekraft bruges til f.eks. at kryptere ofres data som led i afpresning.
Folk spørger ofte Laiho, om husholdningsapparater overvåger dem. Men den største risiko er ifølge ham, at apparaterne kan blive værktøjer for cyberangreb i de forkerte hænder.
"Kaprede enheder sender data ud. De bruges i DDoS-angreb (distributed denial of service), hvor de sender enorme mængder forespørgsler til andre systemer for at overbelaste dem. Firewalls hjælper ikke altid, fordi de primært beskytter mod trafik indefra og ud, ikke den anden vej rundt," fortæller han.
Der findes søgemaskiner på nettet, der konstant scanner efter usikrede enheder. Disse apparater er meget sårbare overfor angreb og misbrug. En af de største af sådanne søgemaskiner scanner hele verdens netværk hvert fjerde minut.
"Man kan tænke på det sådan her: Hvis du tilslutter en uopdateret router eller en med standardadgangskode til nettet, har du i princippet fire minutter, før nogen opdager det," siger Laiho.
