Efter afsløring i Operation X: Helgstrand Dressage indfører nye tiltag

Af: Liva H.

|

16/05/2024

Dyr
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Helgstrand Dressage står over for alvorlige udfordringer efter afsløringerne fra TV 2-programmet Operation X, som dokumenterede behandling af heste på en måde, eksperter har betegnet som dyremishandling. Det får ham

Lige nu læser andre også

Helgstrand Dressage står over for alvorlige udfordringer efter afsløringerne fra TV 2-programmet Operation X, som dokumenterede behandling af heste på en måde, eksperter har betegnet som dyremishandling.

Det skriver DR

Ikke en kultur

Andreas Helgstrand afviser kategorisk påstanden om en underliggende kultur på Helgstrand Dressage, hvor man ikke tager hensyn til hestenes velfærd.

Denne påstand opstår i kølvandet på, at Operation X infiltrerede virksomheden med en journalist udklædt som medarbejder.

Udsendelsen viste ansatte forsøge at dække hestenes sår med skosværte, hvilket i følge eksperter viser tegn på en problematisk kultur.

Det mener Andreas Helgstrand ikke.

Han fortæller at mange af hans medarbejdere kan bekræfte at det altså ikke passer og at en farvet creme til lignende formål kan købes i enhver rideudstyrsbutik.

Han erkender dog, at det var uheldigt, at en staldpige anbefalede brugen af den omtalte creme til at dække sår og indrømmer, at dette var en fejl.

Til trods for at Helgstrand Dressage er vokset hurtigt, fastholder Helgstrand, at der ikke er tale om en bredere problemstilling inden for virksomheden.

"Det er urimeligt at påstå, at der er tale om en kultur her, når ingen eksterne har taget imod vores invitation til at besøge og vurdere vores virksomhed," påpeger han.

Efter afsløringerne i Operation X har Dyrenes Beskyttelse anmeldt både Helgstrand Dressage, Andreas Helgstrand og de involverede ryttere til politiet for dyremishandling. Sagen er fortsat under efterforskning af Nordjyllands Politi, bekræfter de overfor DR.

Ramt af konsekvenserne

Som reaktion på den omfattende kritik, politianmeldelsen og de sanktioner, som Helgstrand Dressage modtog efter udsendelsen af TV 2-programmet Operation X sidste år, har direktør Andreas Helgstrand iværksat flere initiativer for at forbedre velfærden for hestene i sin virksomhed.

Afsløringen i Operation X fik nemlig store konsekvenser.

Andreas Helgstrand blev udelukket fra at arrangere stævner i hele 2024, og Andreas Helgstrand, der tidligere har vundet en OL-bronze, er forhindret i at deltage i stævner, hvilket berøver ham chancen for at konkurrere i dette års sommer-OL.

I DRs dokumentarserie 'Mellem hestelort og milliarder' indrømmer Andreas Helgstrand, at de dokumenterede episoder rettelig kan betragtes som vold mod heste, og understreger, at sådanne hændelser ikke må finde sted igen.

Andreas kalder selv disse hændelser for en katastrofe

"Vores procedurer er nu blevet yderligere strammet op. De var allerede stramme, men vi har intensiveret vores indsats yderligere, og jeg er overbevist om, at vi nu er den virksomhed i branchen, der gør mest for at forhindre, at noget lignende sker igen."

Installerer overvågning

Helgstrand Dressage har installeret videokameraer "overalt på alle lokationer" for at overvåge behandlingen af hestene mere effektivt.

Det er et skridt for at sikre gennemsigtighed og muliggøre hurtig intervention, hvis en hest skulle blive skadet eller mishandlet.

Regelmæssigt hestetjek og andre tiltag

Der er ud over videoovervågning indført regelmæssige hestetjek hver 14. dag for at kontrollere efter tegn på mishandling såsom sår eller skrammer.

Dette skal sikre, at eventuelle problemer opdages og behandles hurtigt.

Yderligere er der indført nye trænings- og opsynsprocedurer.

Alle ridetimer i ridehallen skal nu foregå under nøje overvågning af en træner, som er instrueret i korrekt rideteknik, og nye ansatte gennemgår en omfattende indlæringsprocedure.

Virksomheden har også tilknyttet dyrlæger, som udbyder kurser til det ansatte personale om korrekt håndtering og pleje af heste.

Helgstrand har også annonceret planer om at ansætte en ekstern dyrevelfærdsekspert for at bringe nye perspektiver ind i virksomhedens praksisser.

Dette skridt skal ikke kun forbedre de interne standarder, men også for at genskabe offentlig tillid.

Anbefalet til dig