Mens tusindvis af axolotler svømmer rundt i akvarier verden over, er deres eksistens i naturen tæt på at forsvinde. Den ikoniske mexicanske salamander, der er kendt for sit evige larvestadie og evnen til at regenerere organer, er nu klassificeret som kritisk truet i sit naturlige levested, de gamle aztekiske kanaler i Xochimilco nær Mexico City. Det fortæller DR.
Axolotlen er blevet et fænomen i populærkulturen – fra tøjdyr og tv-kostumer til kæledyr i hjem og forsøgsdyr i laboratorier. Men ude i den vilde natur trues arten af forurening, byudvikling og invasive fiskearter som karper. Samtidig gør artens begrænsede udbredelse – kun ét sted i verden – den særligt sårbar.
Et nyt forskningsprojekt har forsøgt at vende udviklingen. 18 axolotler, opdrættet i laboratorier, blev sat ud i henholdsvis det oprindelige habitat og et menneskeskabt vådområde. Ifølge forskerne viste dyrene tegn på tilpasning: vægtøgning og større aktivitet. Forsøget antyder, at kunstige vådområder kan være en del af løsningen, når de naturlige levesteder forringes.
Men ikke alle er enige i denne målrettede indsats. Naturformidler Sebastian Klein advarer mod at symptombehandle enkelte arter og opfordrer i stedet til at beskytte hele økosystemer. Ifølge ham risikerer man at overse andre truede arter, hvis man kun fokuserer på de mest karismatiske som pandaer, tigre og axolotler.
Axolotlen er også et vigtigt forsøgsdyr i biomedicinsk forskning. Ifølge Henrik Lauridsen, lektor ved Aarhus Universitet, har arten en enestående evne til at regenerere sit hjerte – uden at danne arvæv. Det gør den til en nøglefigur i håbet om fremtidige behandlinger af menneskelige hjerteskader.
Selvom axolotlen trives i fangenskab, er dens skæbne i naturen stadig usikker – og afhænger i høj grad af, om vi vælger at redde både arten og dens levested.
