Flere haveejere hævder det: Dette husholdningsprodukt fjerner ukrudt 'bedre end eddike'

Have
Foto: Shutterstock
Rigtig mange bruger eddike til at komme ukrudt til livs, men dette husholdningsprodukt har vist sig at være bedre til det.

Lige nu læser andre også

Ukrudt har en frustrerende evne til at trives i fugtige og skyggefulde områder i haven, og grusbelagte områder ender derfor let med at blive grobund for uønsket vækst. Grus kan opsamle regnvand, støv og organisk materiale som f.eks. fugleklatter, hvilket skaber ideelle forhold for ukrudt.

Frø kan spredes via vinden, dyrepels eller endda fodtøj, og når de finder de rette betingelser - varme, fugt og luftfugtighed - begynder de at vokse og sprede rødderne. Selv med ukrudtsdug eller barrierer bryder nogle stædige ukrudtsplanter alligevel igennem.

Suzie Briggs søgte råd i Facebook-gruppen 'Gardening Hints and Tips', efter hun havde set forslag om at bruge klar eddike og salt til at bekæmpe ukrudt i grus.

"Jeg har set mange opslag for nylig om at bruge eddike og salt mod ukrudt. Jeg har en grusbelagt indkørsel og kan ikke holde ukrudtet nede - heller ikke med det anbefalede ukrudtsmiddel til stier. Ville eddike og salt virke, eller findes der noget bedre?" skrev hun i sit opslag ifølge NottinghamshireLive.

Hun tilføjede, at der ikke var planter i nærheden at tage hensyn til, og at der ikke var planer om at plante noget på indkørslen i fremtiden. Medlemmer af gruppen kommenterede, at eddike og salt 'fungerer godt', men foreslog en angiveligt bedre løsning - nemlig vaskepulver, ifølge The Mirror.

"Jeg plejede at bruge salt i min baggård, og det virkede, men vaskepulver var bedre for mig," skrev en bruger som svar, mens en anden skrev følgende: "Jeg havde succes med billigt sæbepulver og kogende vand."

"Vaskepulver er fantastisk mod ukrudt i grus. Du kan næsten se resultater med det samme," lød det fra en tredje bruger i FAcebook-gruppen.

Haveekspert Tom Clifford fra Gardenstone bekræftede dette i et interview med Ideal Home. Han advarede mod at bruge stærke kemiske ukrudtsmidler, da de kan beskadige overflader, hvilket især kan vise sig at blive en realitet, hvis de er lavet af sart stenmateriale.

Clifford anbefalede i stedet vaskepulver som et mere skånsomt alternativ, der effektivt fjerner ukrudt uden at beskadige overfladen.

"Derudover er vaskepulver et almindeligt husholdningsprodukt og derfor både lettere tilgængeligt og billigere end kemiske ukrudtsmidler," sagde han.

Det virker, fordi vaskepulver indeholder bor, som er giftigt for planter. Når det drysses på uønsket grønt og efterfølgende overhældes med kogende vand, visner planterne hurtigt og dør.

For at bruge vaskepulver mod ukrudt skal man blot drysse det på det berørte grus eller mellem fliserne og derefter hælde kogende vand over. Når ukrudtet bliver brunt og begynder at visne, kan det nemt fjernes med en kost.

Anbefalet til dig