Hvis vejret holder, skal du droppe dette i haven

Af: Mie M.B

|

13/05/2025

Have
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis solen fortsætter med at skinne så undlad at falde for disse fristelser

Lige nu læser andre også

Foråret har været varmt og solrigt – og knastørt. Hvis tendenserne fortsætter, står vi foran en sommer med ekstra vandmangel. Derfor lyder opfordringen nu fra Danske Vandværker: Tænk dig om i god tid.

Grundvandet er under pres, fordi regnen har glimret ved sit fravær. Ifølge DMI har foråret 2025 været markant tørrere end sidste år, hvor april satte rekord med over 100 mm regn. I år er billedet et andet, og det skaber bekymring. Når jorden ikke mættes, bliver underskuddet trukket med over i sommermånederne – og så kan tørken for alvor bide. Det fortæller Nordjyske.

Tre simple råd, der gør en forskel

Hos Danske Vandværker håber man, at danskerne allerede nu begynder at tænke over deres forbrug. Direktør Lise Lotte Toft siger: "Det handler ofte om, at vi ikke alle sammen bruger meget vand på de samme tidspunkter, så efterspørgslen bliver spredt ud."

Organisationen anbefaler derfor:

  1. Drop badebassinet – det sluger enorme mængder vand.

  2. Undgå at vande haven midt på dagen – fordampningen er størst dér.

  3. Saml regnvand til blomster og planter – og brug det i stedet for postevand.

Lokal indsats tæller

Det er især ikke-drikkevandet, som gør forskellen. Haver, biler og badebassiner presser forsyningen i højsæsonen. Vandværkerne følger situationen tæt og kan komme med lokale anbefalinger – eller påbud – hvis det bliver nødvendigt.

Der er endnu tid til at handle. Men vent for længe, og så risikerer du, at hanen bliver strammet for alvor.

Anbefalet til dig