Kronprins Christian får ikke en krone i løn: Må bede mor og far om lommepenge

Af: Alberte B. C.

|

14/08/2025

Kendte
Foto: Kongehuset
Foto: Kongehuset
Og det er ikke det eneste, han må undvære.

Lige nu læser andre også

Du ville nok forvente, at manden, der skal arve tronen, også fik løn som alle andre på kasernen.

Men nej.

Da Kronprins Christian mødte ind på Antvorskov Kaserne mandag morgen, skete det uden en krone i lønningsposen.

Ligesom under sin værnepligt modtager han ikke løn for sin nuværende uddannelse til løjtnant.

Det bekræfter Kongehuset over for Ekstra Bladet.

Hvis han havde fået samme betaling som sine kammerater, ville beløbet lande på 25.890 kroner om måneden plus pension.

Men i stedet må den 19-årige tronarving klare sig med støtte hjemmefra. Og den er næppe lille.

Ingen offentlig indkomst

Christian får heller ikke apanage.

Det får han først, når han engang får egen bopæl og personale.

På det tidspunkt venter der syv millioner kroner årligt, finansieret af statskassen.

Indtil da må han spørge far og mor om økonomisk hjælp – præcis som under gymnasietiden, hvor han heller ikke fik SU.

Kongehuset modtager samlet 143,8 millioner kroner årligt, hvoraf de 122,9 går til kong Frederik.

Så der burde være plads til både sneakers, festivalsjov og togbilletter.

“En stor fed konto”

Ifølge kongehusekspert Kim Bach er Christians økonomi omgærdet af unødvendig mystik. Han siger:

"Der er en stor fed konto et sted, der står Christian på. Ingen ved bare, hvor stor den er."

Bach peger på, at man kunne gøre som med prins Joachim, hvis apanage og rolle er offentligt kendt.

Men hos Christian er økonomien lukket land – trods myndighed og voksent ansvar.

Anbefalet til dig