De færreste gør det: Så ofte skal du skifte dynebetræk

14/01/2023

Henrik Rothenbücher

Foto: Shutterstock
Det er de færreste, der skifter betræk på dynen ofte nok. Mange ved nemlig slet ikke, hvor ofte det bør skiftes.

Mest læste i dag

Langt de fleste er bekendt med det faktum, at vi sagtens tilbringer en tredjedel af vores liv i sengen. 

Det er dog ikke alle, der helt mener, at det er nok, og de fleste kender til følelsen af, at man godt kunne bruge en time mere på øjet, når man vågner om morgenen. 

Det er nemlig rigtig dejligt at ligge under en varm dyne i en blød seng. Lige netop derfor, er det heller ikke alle, der har lige let ved at komme ud af sengen om morgenen.

Men måske dette ville forholde sig anderledes, hvis folk var klar over, at deres sengetøj og madras faktisk er fyldt med bakterier og andre ulækre ting.

En af de ting, der gør, at der er mange, der sover nat efter nat i en seng, der er fyldt med bakterier er, at de ganske enkelt ikke vasker og skifter deres dynebetræk ofte nok.

Faktisk er der mange, der ikke har noget problem med at sove med det samme lagen på deres seng i flere uger eller helt op til en måned uden at skifte betræk på deres dyne. Det skriver Mirror.

Det britiske medie skriver også, at eksperter på området har forklaret, at det slet ikke er ofte nok. Derimod er det meget vigtigt, at man sørger for at skifte sit dynebetræk mindst én gang om ugen.

På trods af, at det især er dynebetrækket, der er vigtigt at få skiftet, er det dog ikke det eneste. Det er nemlig også vigtigt, at man får skiftet sit pudebetræk, hvorfor det anbefales, at man sørger for at gøre dette i samme ombæring.

Mirror skriver, at der på dit pudebetræk kan ende med at samle sig flere bakterier på blot syv nætter, end man finder på et toiletsæde. Heldigvis er der tale om bakterier, der er stort set harmløse, da det ofte består af hudceller, sved og spyt.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at bakterier lever overalt i vores hjem, en der er mange skjulte steder, som vi måske ikke tænker over, når vi gør rent," siger Nic Shacklock, der er ekspert på området, til Mirror.

"Steder som pudebetræk og gardiner kan måske se friske og rene ud, men de kan gemme på en række grimme bakterier, der kan føre allergi, ubehagelige lugte og hudproblemer."

Anbefalet til dig