Et australsk studie, der blev gennemført over fire år og begyndte før pandemien, er nået frem til oplysende konklusioner om virkningen af hjemmearbejde. Forskerne er ikke i tvivl: Denne fleksibilitet forbedrer medarbejderes trivsel og lykke markant og ændrer vores forhold til arbejde.
Pandemien blev en uventet katalysator, der sendte millioner af mennesker ud i hjemmearbejde. Det, der for mange først virkede som en midlertidig løsning, viste sig hurtigt at være en øjenåbner: muligheden for at udføre sit arbejde uden for det traditionelle kontor.
Fem år efter den store omstilling begyndte, har et hold af forskrre fra University of South Australia præsenteret værdifulde videnskabelige indsigter. Studiet, der startede før pandemien, fulgte australske arbejdstageres trivsel over fire år og giver dermed indsigt i de langsigtede effekter af hjemmearbejde.
Konklusionerne viser, at selvom data kan være komplekse og til tider modstridende, har fleksibiliteten ved hjemmearbejde tydelige fordele for både fysisk og mental sundhed. Det skriver mediet Farmingdale Observer.
Mere søvn og ro i sindet
En af de første observationer under nedlukningen var, at folk begyndte at sove længere - næsten en halv time mere pr. nat blandt dem, der arbejdede hjemmefra. Denne gevinst er ikke uvæsentlig.
Før pandemien brugte den gennemsnitlige australier omkring 4,5 timer om ugen på transport til og fra arbejde. Forskerne peger på, at denne transporttid ofte hænger sammen med dårligere mental sundhed og en negativ opfattelse af eget helbred.
Ifølge studiet har det altså en direkte og positiv effekt at reducere eller eliminere disse daglige og til tider stressende rejser. Selvom man i starten bemærkede en lille stigning i alkoholforbruget, peger den generelle tendens mod bedre trivsel.
Tidsgevinst mellem produktivitet og fritid
Hvad bruger man så al den sparede transporttid på? Det australske studie - ligesom lignende forskning fra Spanien, der peger på op til ti ekstra dages fritid om året for hjemmearbejdere - viser, at tiden fordeles forskelligt.
Noget bruges på mere arbejde, noget på familieliv og omsorgsmæssigeopgaver. Interessant nok går omkring en tredjedel af tiden til fritidsaktiviteter..
"Ved at bruge mere tid på fritid, når man arbejder hjemme, får man flere muligheder for fysisk aktivitet og mindre stillesiddende adfærd," bemærkede foskerne.
Også spisevanerne har ændret sig. Selvom nærheden til køkkenet kan øge fristelsen til at snacke, viser studiet en mere grundlæggende tendens: et skifte mod sundere valg. Forbruget af grøntsager, frugt og mejeriprodukter er steget, og flere tilbereder hjemmelavet mad.
Produktivitet og teamsamarbejde: fjernelse af tvivl
Overgangen til hjemmearbejde rejser spørgsmål om både produktivitet og sociale relationer. Mens nogle ledere har frygtet fald i ydeevne og peget på manglende opsyn, viser det australske studie - i tråd med anden forskning - at arbejdsindsatsen ofte opretholdes eller endda forbedres ved hjemmearbejde.
Nogle eksperter mener, at bekymringerne bunder i manglen på moderne ledelsesmetoder tilpasset fjernarbejde. En vigtig pointe i studiet er forskellen mellem tvunget og selvvalgt hjemmearbejde. Når hjemmearbejde påtvinges, som under de strenge nedlukninger, kan det skade trivslen. Men når det er selvvalgt, forbedres velværet markant.
Effekten forstærkes yderligere, når medarbejderne oplever støtte fra kolleger og ledelse. Der er stadig bekymringer om sammenhold, kollegiale relationer og karrieremuligheder, men studiet nedtoner disse ved at fremhæve stabilitet - og endda forbedringer - i præstationer.
Mod en ny arbejdskultur
Studiets resultater peger på behovet for at genoverveje, hvordan arbejdet organiseres. Medarbejdere, der arbejder hjemme på fuld tid eller i en hybrid-model, rapporterer højere arbejdsglæde og bedre trivsel. Det bekræfter ønsket om større fleksibilitet og selvbestemmelse i tilrettelæggelsen af arbejdslivet.
Hjemmearbejde er ikke en universalløsning, men snarere et værdifuldt alternativ, der kan bidrage til et mere inkluderende og fleksibelt arbejdsmiljø. Forskerne konkluderer, at vores tilgang til arbejde må udvikle sig og rumme forskellige behov og livsstile.
Det handler mindre om at vælge mellem fysisk tilstedeværelse og fjernarbejde - og mere om at skabe skræddersyede løsninger, der gavner både medarbejdere og fremsynede virksomheder.
