Pilots hustru deler tip: Dette outfit bør du aldrig have på når du skal ud at flyve

Af: Mie M.B

|

18/06/2025

Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Fra security til toiletterne så er dette tøjvalg en dårlig ide

Lige nu læser andre også

Rejsen starter længe før afgang – og for mange begynder den med tøjet. Det ved Laurie, bedre kendt som Travel Tips by Laurie på Instagram, som har fløjet verden tynd sammen med sin pilotmand. Hendes seneste advarsel går direkte til kvinder: Drop kjolen, når turen går gennem lufthavnen. Det fortæller The Express.

Hun peger på to grunde til, at det ellers elegante valg kan skabe problemer. Først og fremmest ved sikkerhedskontrollen. En flagrende kjole kan danne en luftlomme omkring kroppen, og det kan få scanneren til at registrere et tæt område, som ikke kan gennemlyses korrekt.

Det betyder ekstra tjek og potentielt forsinket afgang. Som Laurie selv skriver: "Luftlommen i en flagrende kjole kan skabe et tæt område, som maskinen ikke kan se igennem."

Den anden årsag handler om det praktiske. En lang kjole risikerer at strejfe beskidte sæder, pletter fra pizza eller kaffe – og i værste fald gulvet på et flytoilet. "En flagrende kjole – efter min mening – bør pakkes. Så slipper man for, at den strejfer sæder med pizzasovs eller kaffepletter... eller et flytoilet."

Selvom mange følger anbefalingen, er der også dem, der går mod strømmen. En kommentar lød: "Jeg elsker at rejse i en løs kjole – nemmere på små flytoiletter, og min kjole har lommer!" Debatten om flymode ruller videre.

Laurie foreslår i stedet komfortable lag, leggings eller joggers, sneakers og minimale smykker. Tøj, der glider problemfrit gennem både security og kabine – uden at ende med pletter og frustrationer.

Anbefalet til dig