Søren Bengtsen fra Køge er blevet en fri mand, når det gælder slik og søde sager.
En hypnosevideo har ændret hans hverdag, og det mærkes ikke kun i kroppen, men også på badevægten.
I årevis har sukker fyldt i Søren Bengtsens liv, men en 46 minutter lang hypnosevideo med hypnotisør Jan Hellesøe satte en stopper for trangen.
Første gang Søren satte videoen på, faldt han hurtigt i søvn, men efter nogle forsøg lykkedes det at gennemføre sessionen, skriver B.T.
"Jeg når at være til stede i 10-12 minutter, før jeg falder hen igen. Så vågner jeg, da han siger, at man skal tælle ned fra ti og åbne øjnene. Jeg tænker: 'Det skal han ikke bestemme – jeg åbner dem nu.' Men det kan jeg simpelthen ikke. Først da han siger 'ti', kan jeg åbne øjnene. Jeg var i chok."
Efter videoen oplevede Søren, at lysten til sukker forsvandt.
Særligt bemærkede han det, da familien var samlet, og slikskålene blev sendt rundt.
Hvor han normalt ville spise løs, havde han ingen lyst overhovedet.
Den nye virkelighed har varet i otte uger, og vægten viser nu seks kilo mindre, uden andre ændringer i hans liv end farvel til sukker.
Han håber at kunne fortsætte, så vægten ryger under 90 kilo, når datteren skal giftes til næste år.
Professor Bobby Zachariae fra Aarhus Universitet bekræfter, at hypnose kan dæmpe trangen til sukker for nogle, men understreger, at varigt vægttab ofte kræver bredere ændringer i vaner og adfærd.
For Søren Bengtsen har hypnosen dog været en lettelse, der har givet ham en ny hverdag.