Men da der er rigtig mange valgmuligheder på det danske marked, hvordan vælger du så den bedste chokoladebar?
Herunder får du hele 9 ekspertbaserede tips til at vælge en mørk chokolade, der faktisk er sund. Ved at bruge disse tips, får du markant lettere ved at skille fårene fra bukkene.
1. Vælg chokolade med mindst 70 % kakao
Jo højere kakaoprocent, jo sundere er baren. Mindst 70 procent betyder mindre plads til sukker og smagsstoffer - og mere plads til antioxidanter, fibre, jern og magnesium.
2. Hold tilsat sukker på et minimum
Selv mørk chokolade indeholder næsten altid noget sukker - men jo mindre, desto bedre.
"Selv mørk chokolade kan være en sukkerbombe i forklædning," siger eksperten Missy Chase Lapine ifølge mediet Health.com.
Sigt efter maks. 8 gram sukker pr. portion, eller vælg barer med naturlige alternativer som kokossukker eller dadler.
3. Gå efter en kort ingrediensliste, du kan læse
Kakao bør stå først, og undgå tilsætningsstoffer som majssirup med høj fruktose, aspartam, sucralose og sojalecithin.
"De bedste barer har ofte kun 2-3 ingredienser: kakao, kakaosmør og måske lidt sødning eller vanilje," lyder det fra eksperten Maegan Ratliff.
4. Vær opmærksom på tungmetaller
Nogle mørke chokolader indeholder små mængder bly og cadmium. Risikoen kan mindskes ved at spise mørk chokolade som en sjælden snack og vælge 70 procent frem for 80 procent. Gravide og børn bør være ekstra forsigtige.
5. Undgå mørk chokolade med mælk
Mørk chokolade af høj kvalitet indeholder normalt ikke mælk. Nogle undersøgelser viser, at mælk kan nedsætte chokoladens antioxidantindhold med op til 30 procent - andre viser ingen effekt.
6. Tænk også på fibre
Mørk chokolade er faktisk en god kilde til fibre. 1 oz (svarende til cirka 28 gram) 70-85 procent chokolade indeholder over 3 gram fibre - en hel bar på 100 gram giver dig derfor 11 gram.
7. Vælg ikke-alkaliseret chokolade
Alkaliseret (eller 'dutch-processed') chokolade smager mildere, men mister antioxidanter og flavonoler.
"Hvis du spiser mørk chokolade for sundhedens skyld, så undgå produkter mærket 'processed with alkali'," fortæller eksperten Samantha Peterson.
8. Pas på ekstra fyld
Fyld som karamel, nougat og peanutbutter øger sukkerindholdet og tilsætningsstofferne. Hold dig til ren mørk chokolade for at være sikker på at opnå det sundeste resultat.
9. Vælg økologiske mærker
Kakao dyrkes ofte i områder med høj brug af pesticider. Økologisk chokolade reducerer din eksponering.
"Se efter USDA-økologimærket eller anden økologisk betegnelse," fortæller Samantha Peterson.