13-årig pige fra Hjallerup blev slået ihjel af 17-årig ekskæreste: Nu er stor beslutning truffet

Nyheder
Foto: Privat
I første omgang lød dommen på 12 års fængsel.

Lige nu læser andre også

En ellers helt almindelig mandag aften i ungdomsklubben i Hjallerup tog tilbage i marts 2024 en uventet drejning og endte i et mareridt.

Da klubben lukkede dørene, stod det klart, at en 13-årig pige pludselig var forsvundet.

Kort efter blev hendes livløse krop fundet tæt ved Hjallerup Varmeværk, og det kom efterfølgende frem, at hun var blevet slået ihjel af sin dengang 17-årige ekskæreste.

Forleden talte familien - gennem den 13-åriges moster - ud for første gang.

Det skete i et interview med B.T., hvor der blandt andet blev kastet lys over, at dommen, som lød på 12 års fængsel, var en for mild straf.

Går efter forvaring

I går kom det frem, at statsadvokaten i Viborg anker sagen til landsretten, hvor det er målet at få dommen ændret til forvaring.

Det betyder, at gerningsmanden først kan komme ud igen, når fagfolk anser det for ansvarligt - og det glæder familien til den afdøde pige:

"Det var jo det, vi havde håbet på," lyder det fra mosteren.

Retslægerådet havde under retssagen vurderet, at forvaring var nødvendig for at forebygge risikoen for ny personfarlig kriminalitet fra den unge mand.

Mentalerklæringen beskrev ham med 'dyssociale træk' og en 'tilbøjelighed til at handle impulsivt og eksplosivt'.

Alligevel valgte Retten i Hjørring ikke at følge anbefalingen. Et mindretal på fire nævninge stemte for forvaring, men blev nedstemt, og gerningsmanden blev i stedet idømt 12 års fængsel.

Der blev lagt vægt på, at han kun var tre dage fra at fylde 18, da han begik mordet.

Ifølge statsadvokat Jakob Berger Nielsen har Retslægerådets udmelding om gerningsmandens profil bidraget til beslutningen om, at dommen er blevet anket:

"Når vi anker sagen, handler det om, at der er tale om en ualmindeligt grov og dybt alvorlig sag, hvor Retslægerådet har været meget klare i mælet i forhold til, hvor farlig gerningsmanden er," siger han.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen skal tages op i landsretten.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Vandt 2,6 milliarder kroner: "Jeg ville ønske, jeg aldrig havde købt kuponen" Andrew 'Jack' Whittaker mistede stort set alt, han havde og holdt af, efter han vandt 2,6 milliarder kroner.

Anbefalet til dig