Ærgerlig situation for 365discount og SuperBrugsen: Nu må de betale

Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Når man bryder regler, må man tage konsekvensen.

Lige nu læser andre også

Tobaksvarer og tobakssurrogater må ikke vises frem eller være synlige i fysiske butikker.

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at udstillingsforbuddet overholdes, og har flere gange konstateret, at butikker ikke overholder reglerne.

Det har resulteret i bøder på 200.000 kroner til både 365discount og SuperBrugsen.

I otte tilfælde - fire i 365discount og fire i SuperBrugsen - blev tobaksprodukter ikke skjult for kunderne, som loven ellers kræver.

I de pågældende tilfælde var tobaksvarerne synlige for kunderne, blandt andet fordi de ikke var dækket af forhæng eller opbevaret bag lukkede skabe.

De to virksomheder har begge erkendt overtrædelserne og har valgt at betale bøderne. Dermed bliver sagerne afsluttet administrativt uden retssag.

Det oplyser Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Det er første gang, Forbrugerombudsmanden anvender sin nye beføjelse til at udstede administrative bøder for overtrædelser af udstillingsforbuddet.

Beføjelsen trådte i kraft den 1. januar 2025 og gør det muligt at afslutte sager uden domstolenes mellemkomst, så længe den ansvarlige part erklærer sig skyldig og betaler bøden inden for en nærmere angivet frist.

"Ifølge tobaksreklameloven må virksomheder ikke fremvise eller på nogen måde reklamere for tobaksvarer eller tobakssurrogater. Det forbud skal naturligvis tages alvorligt, og derfor skal butikkerne sørge for at dække varerne til, så ingen - særligt ikke børn og unge - bliver fristet af dem," udtaler forbrugerombudsmand Torben Jensen.

Må kun vises i specifikke butikker

Lovgivningen indebærer, at tobaksvarer og tobakssurrogater ikke må være synlige i butikker, medmindre butikken er specialiseret i salg af produkter som piber, pibetobak eller cigarer.

I alle andre tilfælde skal varerne holdes skjult og kun vises frem efter konkret anmodning fra en kunde.

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at reglerne overholdes, og har nu mulighed for at reagere direkte med administrative bøder, når der sker overtrædelser.

Det skal sikre en mere effektiv håndhævelse af lovgivningen og beskytte særligt børn og unge mod eksponering for tobaksprodukter.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.

Anbefalet til dig