Gravergruppe afslører: Putin har været hos kræftlæge 35 gange

25/9/22 12:36

carl

Foto: Sergei Guneyev/AFP/Ritzau Scanpix
Tidligere lød meldingerne på, at Putin var alvorligt syg med kræft, og de rygter bakkes op af en ny rapport der viser, at Putin har været ved kræftlæge hele 35 gange.

I lang tid har der været spekulationer om, hvorvidt Ruslands præsident, Vladimir Putin, er alvorligt syg.

En stor del af disse spekulationer har gået på, at han skulle være ramt af kræft. Og netop disse rygter har nu fået flere ben at gå på.

Proekt, der er en sammenslutning af graverjournalister, har nemlig udsendt en rapport, hvori det fremgår, at den russiske præsident har været forbi kræftlæger intet mindre end 35 gange.

Det skriver The Telegraph, der også skriver, at Vladimir Putin efter sigende skulle side af skjoldbruskkirtelkræft.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse kan 'langt de fleste vende tilbage til en normal hverdag', efter at være blevet behandlet for skjoldbruskkirtelkræft.

På trods af, at der er mange, der kan vende tilbage sit normale liv, er der også personer, der dør af skjoldbruskkirtelkræft. Ifølge Kræftens Bekæmpelse var der i gennemsnit 14 mænd og 24 kvinder, der døde af skjoldbruskkirtelkræft i årene 2015-2019.

Ligeledes oplyser de, at der ved skjoldbruskkirtelkræft er mange, der overlever. Blandt mænd overleer 95,2% mere end 1 år og 88% overlever mere end 5 år, efter de fik diagnosen.

Proekt har tilsyneladende fundet ud af, at den russiske læge Jevginij Selivanov, der normalt holder til i Moskva, og er specialist i behandling af den type kræft, der skulle have ramt Putin, er rejst med Putin til hans resident i Sotji 'adskillige gange'.

"Vi kan bekræfte, at den russiske leder under sin nuværende mandatperiode ikke er ved godt helbred," lyder det fra Proekts chefredaktør Roman Badanin til The Moscow Times.

Derudover har Proekts efterforskning også vist, at en gruppe læger og sygeplejersker 'måske har udført en operation' på Vladimir Putin i november 2016. Mindst to af dem blev herefter belønnet og forfremmet.

Historien om den russiske præsidents sygdom er også nået frem til den russiske regering, hvor den bliver afvist af regeringens talsmand Dmitrij Peskov.

Han afviser historien og kalder den for 'fiktion og løgn'.