Anders var træt af Facebook, reklamer og algoritmer: Nu har han en løsning

Af: Mie M.B

|

03/06/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
TikTok, Snapchat, Instagram... Det er nu fortid

Lige nu læser andre også

Anders Lemke-Holstein er træt af, at tech-giganterne bestemmer, hvordan vi bruger vores tid. Som far til tre børn har han set nok af Snapchats streaks, TikToks endeløse feed og Metas algoritmer, der holder brugere fanget. Derfor har han skabt Oase – et dansk socialt medie, der vil hjælpe børn og unge til at bruge mindre tid online og mere tid i virkeligheden. Det skriver DR.

"Det vigtigste for Oase er at få kontrollen over vores opmærksomhed tilbage," siger han. Oase har bevidst fravalgt funktioner som læstekvitteringer, snapscore og kort, der viser, hvor vennerne er. I stedet skal appen bruges til at koordinere, hvornår man mødes til rundbold eller sjove aktiviteter – uden konstant at skulle tjekke telefonen.

Men det er ikke nemt at konkurrere med apps, der er designet til at fastholde brugerne. "Det føles lidt som at sælge broccoli i en slikbutik," indrømmer Lemke-Holstein. Alligevel tror han på, at tiden er moden til et opgør med sociale medier, der spiller på brugernes følelser og afhængighed.

SOCii er et andet dansk bud på et alternativ til Facebook. Stifteren Kim Domino Evers vil skabe et socialt medie for danskere, hvor foreninger, grupper og lokale fællesskaber kan kommunikere – uden reklamer, datahøst eller algoritmer.

Men både Oase og SOCii kæmper for at få brugerne med. Oase arbejder på at samarbejde med efterskoler og spejderklubber, mens SOCii drømmer om at tiltrække en lille procentdel af Conventus’ 15.000 foreninger og potentielle 2 millioner brugere.

Spørgsmålet er, om danskerne er klar til at droppe streaks, likes og konstante notifikationer for noget mere simpelt. Lemke-Holstein opfordrer forældre til at tage ansvaret: "Vi vælger, at vores børns klassechat skal foregå et andet sted end på Snapchat."

Anbefalet til dig