Burger Shack får stor bøde efter klamme fund

Af: Thea Andersen

|

07/06/2023

Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
Burger Shack får stor bøde og sur smiley.

Mest læste i dag

En bøde på 10.000 kroner og en smiley med nedadgående mundvige.

Det var, hvad Burger Shack på Frederiksgade 39 i Aarhus fik, da Fødevarestyrelsen var en tur forbi til kontrol den 23. maj. Her fandt Fødevarestyrelsen hygiejnen ganske pågældende.

'Mellem bordet som fritureren står på ses en samling af brune produktrester og pomfritter. På gulvet under virksomhedens friture, ses en pøl af olie ca. 50x50cm,' står der blandt andet i kontrolrapporten.

Yderligere blev der observeret brune belægninger på gulvet, karmen under frituren, oversiden af lågerne på tre af virksomhedens køleskabe samt under en reol. Der var også flere olie-løbere på bagvæggen under frituren og røde løbere af ukendt materiale i bunden af køleskabet på første etage.

Til dette havde restauranten følgende bemærkninger:

'Vi går rigtigt meget op i rengøring og egenkontrol og gør rent 1 time hver aften.'

Ikke desto mindre fik Burger Shack på Frederiksgade 39 i Aarhus altså en sur smiley og en bøde på 10.000 kroner. Herudover kan restauranten se frem til to opfølgende kontroller med gebyrer, da de ikke havde opsat et skilt til forbrugerne om allergene ingredienser.

Denne afgørelse kan påklages.

Anbefalet til dig