Center for Cybersikkerhed udsender advarsel: Gælder alle iPhones

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Du bør handle hurtigst muligt.

Lige nu læser andre også

Sådan kommer det i hvert fald fra Center for Cybersikkerhed.

Center for Cybersikkerheds Situationscenter har således udsendt et varsel, da der er blevet fundet to nye sårbarheder på iPhones, iPads og Mac-computere.

Ifølge situationscenteret vil de nye sårbarhede tillade "eksekvering af arbitrær kode".

Men frygt ej: Apple har allerede udsendt de seneste opdateringer til enhederne, som derfor kan hentes allerede nu.

Og du bør hente dem, kommer det fra Center for Cybersikkerhed Situationscenter.

"CFCS' Situationscenter anbefaler at patche hurtigst muligt," skriver de i et tweet.

Det gør du sådan her:

Tryk på appen "Indstillinger'" og vælg "Generelt". Her vil "Softwareopdatering" stå næstøverst. Tryk her.

Du bør hente opdateringen, når du kan undvære din telefon i nogle minutter.

Opdateringen indeholder udover rettelser i sikkerheden også nogle fejlrettelser om iCloud-indstillinger, Siri og mere.

Hævede trusselsniveauet

I slutningen af januar meddelte Center for Cybersikkerhed, der hører under Forsvarets Efterretningstjeneste, at de hævede trusselsniveauet for cyberaktivisme fra "middel" til "høj".

Beslutningen blev truffet "blandt andet på baggrund af prorussiske aktivistiske hackergruppers høje aktivitetsniveau mod Nato-lande, herunder Danmark, samt deres øgede kapacitet".

Det blev dermed anden gang på blot otte måneder, at trusselniveauet blev opjusteret.

Seneste opjustering skete i maj sidste år. Her blev trusselsniveauet hævet fra "lav" til "middel".

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig