Danskerne elsker pizza.
Det er en af de mest populære retter herhjemme, og for mange er det den ultimative go-to, når aftensmaden skal være nem, lækker og hurtig.
Selvom pizza er en hurtig løsning, behøver man ikke at gå på kompromis med kvaliteten. Tværtimod. Der er ingen grund til at nøjes med en middelmådig pizza, når Danmarks bedste nu er kåret.
Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.
Andet år i træk
For andet år i træk har Pappa Pizza vundet prisen for Danmarks bedste pizza ved de prestigefyldte Just Eat Awards. Med den flotte titel cementerer Pappa Pizza sig som landets bedste pizzasted.
Just Eat Awards er en af branchens mest respekterede kåringer, hvor kunder fra hele landet har mulighed for at stemme på deres favoritspisesteder.
At Pappa Pizza endnu en gang løber med sejren, vidner om den store loyalitet og begejstring, deres kunder har for deres håndlavede pizzaer.
Med friske råvarer, sprød bund og nøje udvalgte ingredienser har Pappa Pizza formået at skabe en smagsoplevelse, der hæver sig over mængden.
Kendt ejer
Bag succesen står ingen ringere end Martin Albrechtsen, som mange kender fra dansk fodbold.
Han har spillet i flere af landets største klubber, herunder Brøndby IF, AC Horsens, FC Midtjylland og FC København.
Nu har han skabt et pizzasted, der leverer topklasse kvalitet hver eneste gang, men måske gør dig lidt langsommere på banen.
Så næste gang sulten melder sig, og du overvejer at bestille pizza, så ved du, hvor du skal gå hen - i hvert fald, hvis du vil prøve Danmarks bedste pizza.