Dansk lufthavn lukker, hvis én særlig ting ikke sker

Nyheder
Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock
Det kan ende helt galt.

Lige nu læser andre også

Højsæsonen for rejser ned sydpå står for døren, og i den forbindelse er der mange danskere, der vælger at tage flyveren.

Det er let, det går hurtigt, og man slipper for at høre på "hvornår er vi der?"-spørgsmålet, som familiens yngste medlemmer ikke er blevet for at stille et par gange i træk.

Som situationen ser ud nu, kan man lette fra mange steder i Danmark, herunder Kastrup, Billund, Aalborg og Aarhus, men faktisk er en af de populære lufthavnes overlevelse truet.

Sådan skriver B.T.

Kan ende med lukning

Usikkerheden vokser omkring fremtiden for Aarhus Airport, hvor forsøgene på at få en privat investor ind i ejerkredsen trækker ud.

Nu er situationen blevet så alvorlig, at lufthavnen reelt risikerer lukning, hvis der ikke snart findes en løsning.

Et internt og fortroligt notat fra Borgmesterens Afdeling til Økonomi- og Erhvervsudvalget i Aarhus Kommune, som TV2 Østjylland har fået adgang til, tegner et dystert billede.

Forhandlingerne med Fairchild Denmark ApS har vist sig mere komplekse end antaget, og nu erkender kommunen, at en aftale næppe falder på plads inden slutningen af juni 2025, som var det forventede tidspunkt.

Kommunen forsøger derfor nu at finde alternative løsninger og har henvendt sig til staten for at undersøge muligheden for national økonomisk støtte.

Klar betingelse

Selv med statslig hjælp på bordet, arbejdes der også aktivt med scenarier for en mulig lukning af lufthavnen.

"Som supplement hertil afsøges også nedlukningsscenarier," fremgår det af kommunens orientering.

Gennem flere år har Aarhus Airport døjet med økonomiske problemer og dalende passagertal, hvorfor ejerkommunerne - Aarhus, Syddjurs og Norddjurs - flere gange har smidt lidt ekstra kroner i biksen.

Betingelsen har dog været klar. Lufthavnen skal finde en privat investor, der kan tilføre kapital.

Om det sker, vil kun tiden vise.

Anbefalet til dig