De fleste gør det forkert: Sådan stopper du Meta i at bruge din Facebook-profil

Af: Alberte B. C.

|

28/05/2025

Nyheder
Foto: BigTunaOnline/Shutterstock
Her er den rigtige måde at beskytte din Facebook-profil.

Lige nu læser andre også

Det lignede en enkel løsning: Et opslag på Facebook, der skulle sikre, at dine billeder og data ikke bliver brugt til at træne Metas kunstige intelligens.

Men selvom kædebeskeden blev delt i hobetal – især mandag, hvor fristen for at gøre indsigelse officielt udløb – har den ikke den virkning, som mange håbede.

Opslaget, der har floreret i forskellige versioner, starter typisk med formuleringen:

"Jeg giver ikke Facebook eller nogen enheder, der er associeret med Facebook, tilladelse til at bruge mine billeder...".

Problemet?

Det har ingen juridisk effekt.

Ifølge Peter Grønlund Holm fra Forbrugerrådet Tænk findes der en reel mulighed for at gøre indsigelse – men det kræver, at man bruger Metas officielle formular.

"Der findes effektive remedier til at gøre indsigelse, men det gør de ikke, når de lægger sådan en besked op," siger han til TV 2.

Hvis du ikke nåede at reagere før mandagens deadline, er der stadig håb.

Formularen er fortsat tilgængelig, og det er muligt at gøre indsigelse med tilbagevirkende kraft.

Dog har Meta ikke gjort det nemt: Brugere har modtaget notifikationer og mails, men hvis de er blevet overset, er det let at tro, at muligheden er forpasset.

Peter Grønlund Holm er kritisk over for Metas fremgangsmåde og fremhæver risikoen for, at brugernes data kan ende i hænderne på svindlere, hvis AI-modellen bruges til at skabe falske profiler.

Derfor opfordrer han ikke bare til indsigelse – men også til at overveje alternativer til Meta-platformene, hvis privatliv er vigtigt.

Anbefalet til dig