Disse 5 ting bør du altid have liggende i bilen: Mangler du den ene, kan du få bøde på 1.000 kroner

Nyheder
Foto: Gestur Gislason / Shutterstock.com
Foto: Gestur Gislason / Shutterstock.com
Det kan koste dig dyrt at glemme den.

Lige nu læser andre også

Når du sætter dig bag rattet, handler sikkerhed ikke kun om at følge færdselsreglerne.

Det handler også om at være godt forberedt, hvis uheldet er ude. Uanset om du kører dagligt eller sjældnere, er der visse ting, som bør være fast inventar i din bil.

Sådan skriver Rådet fra Sikker Trafik, der har lavet en liste med fem ting, som du i hvert fald bør have liggende.

Bøde på 1.000 kroner

En advarselstrekant er helt uundværlig. Skulle bilen pludselig gå i stå eller være til gene for trafikken, er trekanten det første redskab, der skal i brug.

Den placeres i samme side som bilen - ud mod vejen selvfølgelig - så den er synlig for andre trafikanter. Afstanden skal være minimum 50 meter i by og på landevej. På motorvej skal den stå mindst 100 meter fra bilen.

Det er ikke påkrævet ved lov at have en advarselstrekant liggende fast i bilen i Danmark. Hvis uheldet er ude, skal en advarselstrekant dog i spil.

Har man ikke en, kan man få en bøde på 1.000 kroner ifølge FDM.

Resten af det nødvendige

Refleksveste er også vigtige - især når det er mørkt, eller sigtbarheden er dårlig.

Der bør være mindst én refleksvest i bilen, men gerne flere. De skal ligge et sted, hvor du hurtigt kan få fat i dem - eksempelvis i dørlommerne eller på bagsædet.

En godkendt brandslukker kan også blive afgørende, hvis en brand skulle opstå. Den skal være let tilgængelig og kontrolleres jævnligt. Er bilen en elbil, skal man være ekstra opmærksom.

Batteribrande i elbiler er vanskelige at håndtere og kan udvikle giftig røg. I sådanne tilfælde bør andre biler flyttes væk, og alarmcentralen kontaktes omgående.

En førstehjælpskasse bør også altid være en fast del af udstyret. Mindre skader kan hurtigt klares, hvis man har det nødvendige udstyr lige ved hånden.

Derudover er det en god idé at have et sæt ekstra pærer med. En defekt lygte er ikke kun ulovlig - det er også farligt i trafikken. Med reservedele i bilen kan du hurtigt skifte den ud og komme sikkert videre.

Planlægger du at køre over grænsen, bør du tjekke kravene til biludstyr i det pågældende land.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.

Anbefalet til dig