Dagen lægger ud med sol de fleste steder, men fra omkring middag begynder der at trække skyer ind over landet vestfra.
Fra sidst på eftermiddagen går et regnvejr i land længst mod vest, og i løbet af i aften og i nat bevæger regnen sig videre mod øst.
Den ventes fredag morgen at ligge over Bornholm.
Temperaturerne kravler i dagens løb op mellem 12 og 17-18 grader, og så starter vinden i vest, men drejer i løbet af dagen til syd og frisker lidt op.
Sådan skriver DMI.
Fredagsvejret
Det bliver en temmelig grå affære med masser af skyer hængende over os, og indimellem vil der også kunne komme lidt småregn hist og her.
I løbet af dagen kommer der en overgang mere udbredt regn til den nordlige halvdel af Jylland, så her skal man ikke pakke regnjakken for langt væk.
Vinden bliver det lidt mere af end i dag, og den vil være let til frisk fra sydvest, ved kysterne op til hård vind, og så kan temperaturen på Sjælland, hvor det bliver varmest, nå op til cirka 20 grader.
Weekendens vejr
Lørdagen kan i den syd- og østlige del af landet lægge skyet fra start, ellers kan vi se frem til en lørdag med tørvejr og en del sol.
Temperaturerne når op til en 18-19 grader, hvor det bliver varmest, og med en aftagende vind, bliver det weekendens pæneste dag.
Søndag bliver med en hel del byger, men der bliver også plads til at solen kan skinne på os indimellem. Temperaturen tager et nøk opad og ventes at nå op mellem 16 og 21 grader.