Søndagsvejret deler landet i to.
Bornholm får en kølig skyet søndag med temperatur omkring 11 grader og regn det meste af tiden, og resten af landet får perioder med nogen sol og kun enkelte byger.
Derudover vil temperaturen befinde sig mellem 13 og 18 grader.
Sådan skriver DMI.
Den kommende nat breder skyerne over Bornholm sig videre mod øst og giver Sjælland, Lolland og Falster en skyet nat med lidt regn af og til.
Ellers bliver natten stedvis klart med temp. mellem 10 og 13 grader.
Varme på vej
Mandag og tirsdag bliver relativt flotte dage med tørvejr og sol til de fleste, hvor temperaturen sniger sig over de 20 grader flere steder.
Som ofte på denne tid af året vil nedbøren være ujævnt fordelt, hvor nogle får godt med regn, mens andre får næsten intet.
Senere i juni kan vejret stabilisere sig igen med varme sommerdage op mod sankthans. Nogle må derfor stadig vande, mens andre får en velfortjent pause.
Få byger
Tørken og solen har haft godt fat i Danmark den seneste tid, og den tendens fortsætter i store træk i uge 21.
Et vedholdende højtryk over De Britiske Øer og Norskehavet holder lavtrykkene på afstand, og det betyder, at regnvejr for det meste må tage en omvej uden om landet.
Kun enkelte byger kan snige sig ind over de østlige egne, men de ventes at være få og lokale.
Weekenden byder måske på et skifte, da fronter med regn kan nærme sig vestfra. Dog er der stadig usikkerhed om, hvorvidt de når ind over landet i uge 21 eller først får betydning i uge 22.
I mellemtiden kan vi forvente mere solrigt og tørt vejr - dog med chance for enkelte skyer og lokal havgus ved kysterne.
Temperaturerne når dagligt op mellem 15 og 22 grader, mens nætterne generelt holder sig mellem 5 og 10 grader.