DMI med opsigtsvækkende melding: Sne og 10 graders frost på vej mod Danmark

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det bliver ikke bare koldt. Det bliver meget koldt.

Lige nu læser andre også

Et kraftigt højtryk ligger her i begyndelsen af ugen næsten stille lige nord for Danmark, hvilket giver os en ret fastlåst vejrsituation med mest tørt og skyet vejr og en opfriskende østlig vind.

Tirsdag og onsdag kan det i perioder klare noget op med stedvis lidt eller nogen sol, men det bliver køligt med dagtemperaturer mellem frysepunktet og 3 graders varme.

Med en jævn til hård østlig vind vil det føles koldere - nok mest som 3 til 8 graders frost.     

Det skriver DMI.

Sneen kan falde onsdag

Højtrykket bliver efterhånden forskudt østpå til det vestlige Rusland, og et mindre lavtryk, der i dag ligger over Frankrig, vil langsomt nærme sig Danmark fra sydvest.

Prognoserne har svinget en del - tidligere så det ud som om lavtrykket kunne give en del vinterlig nedbør til hele landet i løbet af torsdagen, men de seneste prognoser peger på at lavtrykket stopper op over Tyskland.

Det er fortsat usikkert, om der kommer nogen vinterlig nedbør til Danmark.

Koldt i weekenden

Mod slutningen af ugen tager vejret en kold drejning.

Fra fredag vil en højtryksryg bygge op fra Ishavet til Skandinavien, hvorfor der forventes endnu koldere luft over Danmark.

Prognoserne indikerer, at vi får mest tørvejr og perioder med sol, men der kan også komme snebyger - især til Bornholm.

Derudover bliver det koldere, og om dagen vil der være temperaturer omkring frysepunktet, mens natten flere steder byder på mellem 4 og 10 graders frost.

Anbefalet til dig