DMI med trist melding: Her venter stort vejrskifte

Nyheder
Foto: Shutterstock
Nyd det gode vejr, mens det varer.

Lige nu læser andre også

Ugen starter pænt og sommerligt, men slutter køligere med byger.

I dag lægger vi ud med masser af solskin, tørvejr, sommerlige temperaturer og kun svage vinde.

Tirsdag frisker vinden dog lidt op fra vest, og der kommer lidt flere skyer, men solen ser ud at dominere - især i den østlige del af landet.

Sådan skriver DMI.

Luften vil fortsat være ret varm, og med en del sol ser vi ud at få temperaturer op mellem 20 og 26 grader - altså mulighed for yderligere to sommerdage (med makstemperatur over 25 grader).

Den vestlige del af Jylland vil dog få lidt lavere temperaturer med den opfriskende vestenvind.

Onsdagen kan også blive en dag med tørvejr og sol, men da vinden er drejet til nordlige retninger begynder temperaturen at dale. Vi får således temperaturer mellem 17 og 22 grader.

Fra torsdag må vi dog regne med mere ustadigt vejr med en del skyer, flere byger og temperaturen dykker igen.

Det vil samtidig begynde at blæse mere, så det kan blive brug for en jakke.

Lummervarme og byger

Prognoserne er mere usikre i uge 35, men tendenserne peger mod et højtryk i nord og lavtryk længere sydpå. Mellem de to systemer opstår ustadigt vejr.

Dage med lummervarme, skyer og risiko for regn eller byger bliver sandsynlige. Enkelte steder kan nedbøren blive kraftig og i perioder udvikle sig til skybrud.

Solen vil vise sig, men færre timer end i uge 34. Dagtemperaturne stiger en smule til mellem 19 og 24 grader.

Større solchancer

Vejrbilledet i uge 36 minder om uge 35. Højtryk i nord og lavtryk i syd holder vejret vekslende. Dog er der en lille chance for, at højtryksrygge sidst på ugen giver mere sol og tørvejr.

Temperaturen holder sig på et niveau, der stadig minder om sensommer, selvom kalenderen skriver september. Dagtemperaturerne ser ud til at holde sig i samme niveau.

Anbefalet til dig