Efter Lisbet Dahl: Endnu en revy-stjerne forlader Tivolirevyen

Af: Lucas Andreas

|

03/09/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Når Tivolirevyen vender tilbage næste år, bliver det uden mindst to markante skikkelser.

Lige nu læser andre også

Den 14.juli sagde Tivolirevyen tak for i år.

Selvom, at revyen igen til næste år står klar til at underholde tusindevis af gæster i Tivoli, så blev lørdags farvel et endegyldigt et af slagsen for flere deltagere af det stjernespækkede line-up.

Tidligere på dagen kom det frem, at når revyen vender tilbage til Glassalens skrå brædder næste sommer, bliver det ikke med Lisbet Dahl som en del af truppen.

Lisbet Dahl har ellers spillet en stor rolle i genoprejsningen af Tivolirevyen, som blev søsat for to år siden.

Men det stopper ikke her.

For nu har endnu en revy-stjerne også sagt farvel.

Efter to succesfulde sæsoner træder James Price tilbage som kapelmester.

Den populære komiker Linda P overtager roret som den kreative drivkraft bag den kommende sæson, og hun får nu ansvaret for at sammensætte sit eget hold og videreføre revyens traditioner på sin egen måde.

Tivolis kulturdirektør, Frederik Wiedemann, udtrykker stor taknemmelighed for James Prices og Lisbet Dahls bidrag til genoplivningen af Tivolirevyen.

"Vi har været glade for at have både James og Lisbet på holdet. De har gjort en kæmpe indsats for revyen," siger han og bekræfter samtidig, at James Price ikke vil være en del af det nye team under Linda P's ledelse.

Selvom James Price forlader Tivolirevyen, vil han fortsat have en tilknytning til Tivoli, især gennem Pantomimeteatret. Her har han blandt andet komponeret musik til flere af H.C. Andersens balletter, hvor dronning Margrethe har stået for scenografi og kostumer.

James Price og Lisbet Dahl har haft et langt og frugtbart samarbejde, der strækker sig ud over deres tid i Tivolirevyen.

Før de tog fat på at genoplive revyen i Tivoli, arbejdede de sammen på Cirkusrevyen, hvor Price var kapelmester, og Dahl fungerede som instruktør og skuespiller.

Tivolirevyens nye opsætning for 2025 afsløres i sin fulde form den 9. september, hvor hele det nye hold vil blive præsenteret.

Anbefalet til dig