Elefant dræber kvinde og vender tilbage til hendes begravelse

Af: Naja Radik

|

14/06/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En elefant trampede en kvinde ihjel. Nogle dage efter vendte den tilbage og trampede på kvindens lig ved hendes begravelse.

Lige nu læser andre også

En vild elefant dræbte torsdag en 70-årig kvinde. Det skriver Express

Maya Murmu befandt sig ved en brønd, i færd med at trække vand i Odisha staten i det østlige Indien, da elefanten dukkede op. 

Lokale myndigheder sagde, at dyret havde forvildet sig fra Dalma Wildlife sanctuary, næsten 200 kilometer fra Mayurbhanj. 

Politibetjent Lopamudra Nayak, fortalte nyhedsbureauet Press Trust of India, at Maya Murmu blev bragt på hospitalet, efter at være blevet trampet ned af elefanten, men at hun døde af sine kvæstelser.

Lokale rapporter fortæller, at da familiemedlemmerne var samlet til begravelsen og var midt i, at udføre de sidste ritualer, dukkede den samme elefant op. 

Elefanten havde angiveligt løftet Maya Murmus lig fra ligbålet og trampet det ned en gang til. 

Familien kunne først fortsætte ceremonien, da elefanten igen havde forladt stedet. 

Det er i skrivende stund uklart, om elefanten skadede andre tilstedeværende ved begravelsen.

Sammenstød mellem mennesker og elefanter er ganske almindeligt i Odisha, hvor industriel aktivitet har forårsaget øget menneskelig indtrængen på dyrenes naturlige levesteder.

Den 24. maj, blev en 45-årig kvinde trampet ihjel, da en flok vilde elefanter beskadigede tre huse i deres jagt på mad, i en landsby i Madhya Pradeshs Dindori distriktet i det centrale Indien.

Offeret Kamlavati, sov i sin hytte, da dyrene trampede hende ihjel. Hendes mand formåede at undslippe dyrene. 

Et andet sted i Indien, blev en 40-årig kvinde trampet ihjel af en elefant uden for sit hus i maj måned. 

I juli 2021 blev en mand trampet ihjel i det nordøstlige Indien af en elefant, efter at en gruppe af mennesker havde provokeret en flok uden for et skovreservat.

Anbefalet til dig