Er partner med YouSee og TV 2 Play: Nu lukker populær streamingtjeneste

20/11/2023

Jesper Bengtson

Foto: Shutterstock
Nu er det slut.

Mest læste i dag

En populær streamingtjeneste drejer nøglen om, når årsskiftet melder sin ankomst.

Nytårsaften er derfor den allersidste dag, hvor du kan streame og se dine ynglings-serier og film på C Mores app og website. Dagen efter vil det ikke længere muligt at se film og serier på C More.

Det skriver C More på deres hjemmeside.

Hvis du er kunde direkte hos C More, så udløber dit abonnement automatisk og du behøver af den grund ikke at røre en finger, når det kommer til betaling eller opsigelse. Kundernes oplysninger beholdes i 3 måneder for at kunne hjælpe dig, hvis der skulle opstå problemer.

Har du adgang til C More via Telia eller Call Me skal du ikke foretage dig noget, dit C More abonnement bliver automatisk lukket.

Har du købt C More abonnement via Ældresagen, så kan du med fordel vælge TV2 Play tilbud via Ældresagen. Her opnår du en rabat og får adgang til C More indholdet via TV2 Play.

Hvis du stadig vil følge med i dine favoritserier og film fra C More, så er der flere muligheder for at se med efter den 1. januar 2024.

TV2 Play – køb abonnement direkte hos TV2 Play og du får adgang til C More. Afhængig af hvilken pakke du vælger på TV2 Play, har du adgang til dele eller alt indhold fra C More

  • Yousee – C More kan vælges i ”Bland Selv” og koster 10 point

  • Norlys – C More kan vælges i ”Vælg Selv” og koster 40 kr./md.

  • Waoo – C More kan vælges som tillægspakke for 99 kr./md.

  • Allente – C More kan vælges som tillægspakke for 99 kr./md

Anbefalet til dig