Folkepensionister glæder sig til ældrechecken hvert år: Nu er stor ændring på vej

Af: Redaktion .

|

01/07/2025

Nyheder
Foto: fizkes/Shutterstock
Foto: fizkes/Shutterstock
Regeringen vil lave om på, hvordan det foregår.

Lige nu læser andre også

Mange pensionister ser hvert år frem til januar, hvor ældrechecken udbetales.

For mange udgør den en kærkommen økonomisk håndsrækning, som giver luft i budgettet og mulighed for lidt ekstra i hverdagen.

Nu er der dog ændringer på vej, som de ikke nødvendigvis vil synes om.

Vil ændre udbetalingstidspunktet

Pensionister må fremover væbne sig med tålmodighed, når det gælder den årlige ældrecheck. Fra 2026 bliver beløbet først udbetalt i april frem for januar, som det hidtil har været praksis.

Regeringens nye lovforslag, der netop er sendt i høring, lægger op til en mere præcis beregning af ydelsen.

Det sker for at mindske behovet for efterregulering og tilbagebetaling. Angiveligt modtager op mod 9.000 folkepensionister hvert år enten for meget eller for lidt i ældrecheck, fordi udbetalingen har været baseret på forældede oplysninger om formue.

Ved at udsætte udbetalingen til april bliver det muligt at benytte mere opdaterede økonomiske data. Det skal føre til mere præcise udbetalinger og en enklere administration.

"En klar forbedring"

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) erkender, at ændringen kan kræve omstilling for nogle pensionister:

“Jeg er klar over, at der for nogle kan være behov for at tilpasse økonomien til det nye udbetalingstidspunkt det første år, og derfor forsøger vi at varsle borgerne i så god tid som muligt. Det er mit håb, at borgerne fremover vil se ændringen som en klar forbedring, når der er større sikkerhed for, at pengene passer, og færre risikerer at skulle betale noget tilbage igen. Det vil give en større økonomisk tryghed, og mindre bøvl for den enkelte ældre," siger hun.

Ændringen sker som led i et bredere samarbejde mellem staten og Kommunernes Landsforening, der har fokus på mere effektiv sagsbehandling.

Lovforslaget ventes fremlagt i Folketinget til efteråret og skal træde i kraft ved årsskiftet til 2026.

Samtidig foreslås det, at opgørelsen af pensionisters formue, som også bruges til at fastsætte helbredstillæg, flyttes tilsvarende, så begge ydelser får et mere retvisende grundlag.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig