Folketinget har netop vedtaget af hæve folkepensionsalderen til 70 år i 2040.
Senere tilbagetrækning gør en betydelig forskel på pensionsopsparingen, viser nye beregninger fra Sampension.
Danskerne har udsigt til at skulle blive længere på arbejdsmarkedet fremover. Det står klart, efter at der netop er blevet vedtaget et lovforslag i Folketinget, som indebærer, at folkepensionsalderen hæves til 70 år i 2040.
Konkret vil det sige, at alle, der er født efter d. 31. december 1970, fremover kan gå på pension, når de fylder 70 år. Folkepensionsalderen er i dag på 67 år, og den stiger til 68 år i 2030 og 69 år i 2035.
128.000 kroner mere
En højere folkepensionsalder og dermed senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet vil også kunne mærkes på pensionsopsparingen.
Således viser nye beregninger fra Sampension, at hvis man har en årsløn på 400.000 kroner, en pensionsopsparing på 2 millioner kroner og et pensionsbidrag på 15 procent, så vil det øge pensionsopsparingen med cirka 128.000 kroner, hvis man går på folkepension som 70-årig i stedet for som 69-årig.
Det betyder samtidig, at udbetalingerne fra pensionsopsparingen (livsvarig pension) stiger med cirka 1.200 om måneden før skat.
”Selvom det naturligvis langt fra gælder for alle herhjemme, så ser vi, at danskerne generelt forlænger arbejdslivet i disse år. Og den udvikling må ventes at fortsætte fremadrettet – ikke mindst i takt med den stigende folkepensionsalder,” siger Helle Dalsgaard, der er chefrådgiver i Sampension, og fortsætter:
"For den enkelte gør længere tid på arbejdsmarkedet også en privatøkonomisk forskel herunder på pensionsopsparingen, hvor senere tilbagetrækning betyder flere år med indbetaling og afkast. Det medfører samlet set, at opsparingen løftes, og at der dermed bliver mere at gøre godt med som pensionist."
”Udover at danskerne generelt udskyder pensionen i disse år, ser vi også, at flere og flere er i beskæftigelse, selvom de har passeret folkepensionsalderen. Og der er udsigt til, at den tendens vil fortsætte fremadrettet, da en betydelig andel i befolkningen giver udtryk for, at de har appetit på at arbejde i et eller andet omfang i pensionstilværelsen, når den tid kommer,” siger Helle Dalsgaard.
Gevinst at hente
En ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Sampension blandt cirka 1.000 danskere, viser, at over halvdelen (52 procent) kan forestille sig at arbejde, efter at de har nået folkepensionsalderen enten på fuldtid eller deltid - f.eks. nogle timer eller mere om ugen. Blandt de 18-34-årige er andelen 56 procent.
”Vælger man at arbejde, efter at man har passeret pensionsalderen, er der endnu flere økonomiske gevinster at hente. F.eks. bliver man ikke længere modregnet i folkepensionen, hvis man er i beskæftigelse som pensionist. Samtidig kan man også få en skattefri gevinst både for det første år og det andet år, man arbejder efter pensionsalderen. Så det kan virkelig betale sig rent økonomisk at udskyde pensionen,” siger Helle Dalsgaard.
”Vi ved, at de økonomiske gulerødder ved senere tilbagetrækning appellerer til mange danskere. Derfor er det vigtigt - når man planlægger sin tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet - at man også er opmærksom på disse gevinster, og på hvad det helt generelt betyder for ens økonomi som pensionist at forlænge arbejdslivet,” siger Helle Dalsgaard.
I den nye Epinion-undersøgelse svarer knap seks ud af ti danskere (56 procent), at de stadig flere økonomiske gevinster ved at blive længere på arbejdsmarkedet kan få dem til at overveje at vente med at gå på pension, når den tid kommer.
