Glædeligt nyt til disse danskere: Får ekstra udbetaling på over 4.000 kroner

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Der er penge på vej til et hav af danskere.

Lige nu læser andre også

Maj måned betyder for mange danskere, at det snart er tid til ferie - og for de fleste lønmodtagere er det også tiden, hvor ferietillægget tikker ind på kontoen.

En ekstra udbetaling for mange, men samtidig en potentiel skattemæssig faldgrube, advarer skatteekspert fra Skatteguiden.

Det fremgår af en pressemeddelelse, redaktionen har modtaget.

Hvorfor får man ferietillæg? 

Historisk har der været to ferieordninger - ferie med løn og ferie uden løn. Det udviklede sig til, at man enten fik ferie med løn eller 12,5 procent af lønnen som feriepenge.

Det viste sig dog, at 12,5 procent i feriepenge faktisk gav en højere samlet udbetaling end ferie med løn.

Tag forskud på feriefølelsen med en ny kabinekuffert i høj kvalitet – klar til sommerens rejser

Produkt

Navn

Pris

Forhandler

American Tourister Soundbox Spinner Expandable 55cm
761,10 DKK
Til butik
Samsonite Proxis Spinner 55cm
3099,00 DKK
Til butik
Annonce i samarbejde med Pricerunner

For at udligne forskellen blev det ved lov besluttet, at lønmodtagere med ferie med løn også skal have et ferietillæg på mindst 1 procent af deres ferieberettigede løn.

“Det er i bund og grund et spørgsmål om ligestilling mellem forskellige ferietyper. Ferietillægget sikrer, at ingen bliver økonomisk stillet dårligere, bare fordi de har ferie med løn fremfor feriepenge,” forklarer Sepehr Izadi, der er skatteekspert i Skatteguiden. 

Hvordan beregnes ferietillægget? 

Det er arbejdsgiveren, der udbetaler ferietillægget, og det udgør typisk 1 procent af den ferieberettigede løn optjent i ferieåret.

Nogle overenskomster eller individuelle aftaler kan dog give ret til et højere tillæg, fx 1,5 procent eller helt op til 3 procent. 

Udbetalingen sker typisk i maj måned for ferie optjent fra december til maj, og i august måned for ferie optjent fra juni til august.

Det betyder, at en gennemsnitlig dansker med en månedsløn på f.eks. 35.000 kroner og et ferietillæg på 1 procent, kan forvente en ekstra indkomst på 3.150 kroner i maj, og en ekstra indkomst på 1.050 kroner i august måned. 

Skattemæssige konsekvenser: “Mange bliver overraskede” 

Ferietillægget er skattepligtigt, og hvis det ikke allerede er indregnet i forskudsopgørelsen, kan det føre til, at skatten pludselig ikke passer. 

“Maj kan ende som en måned med en usædvanligt høj indkomst. Og hvis det ikke er taget højde for i din forskudsopgørelse, kan det resultere i restskat året efter,” advarer Sepehr Izadi, der er skatteekspert i Skatteguiden. 

Han anbefaler derfor, at man tjekker sin forskudsopgørelse, så man sikrer, at den stemmer overens med ens faktiske indkomst.

Anbefalet til dig