Godt nyt: Her åbner Lidl ny butik

Af: Mie M.B

|

11/06/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En gammel tankstation skal nu bygges om til kommende Lidl

Lige nu læser andre også

For mange aarhusianere har Shell Express på Randersvej 164 været et fast stop på køreturen. Men snart bliver benzinstanderne skiftet ud med dagligvarer, kølediske og tilbudshylder. Lidl har nemlig bekræftet, at de åbner en ny stor butik netop dér. Det fortæller migogaarhus.

Efter mere end 30 års drift lukker tankstationen den 22. juni, og i stedet rykker den tyske dagligvarekæde ind med endnu et supermarked i Aarhus. Åbningen forventes at ske i løbet af 2026, og adressen på Randersvej får dermed et helt nyt liv.

"Vi ser frem til at komme i gang med projektet og byggeriet. Vi har mange gode butikker i og omkring Aarhus – og vi glæder os til åbne en stor flot butik på en rigtig god beliggenhed næste år," siger Thomas Sejersen, pressechef for Lidl Danmark.

Placeringen i det nordlige Aarhus har været eftertragtet. Ifølge DCC Energi, der står bag Shell Express, var Lidl længe på udkig efter netop den rette matrikel. En aftale blev indgået, og dermed lukkes der ned for salget af brændstof og bilvask på adressen.

"Det betyder så, at bilisterne ikke længere vil kunne tanke Shell-brændstof på Randersvej. De vil dog stadig kunne drage fordel af både Shells kvalitetsbrændstoffer og deres Shell Card flere andre steder i Aarhus og omegn," udtaler Jesper Gjerstrup, Head of Mobility i DCC Energi.

Et stort banner ved stationen vil i uge 24 varsle den forestående lukning.

Den præcise åbningsdato for den nye Lidl er endnu ikke fastsat, men byggeriet forventes at gå i gang snarest.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Eksperter advarer: Din telefon er blevet hacket, hvis den gør dette Hvis hackere har haft fat i din telefon, efterlader de spor - og her er de.

Anbefalet til dig