Hvis du arbejder i butik, kender du sikkert til den frustration, der opstår, når der ikke bliver betalt for en vare eller ydelse, du har solgt.
Det er en udfordring, som mange i detailbranchen oplever, og den rammer særligt hårdt, hvis man driver en mindre butik, hvor økonomien er stram, og hvor hver eneste krone tæller for at få forretningen til at løbe rundt.
Såfremt du har været i genbrug for nylig, kan det derfor være, at du lige skal tjekke din konto en ekstra gang.
Slap afsted uden at betale
Sagen er den, at Røde Kors Butik Frederikshavn har haft en kunde inde, som er sluppet lidt for billigt - faktisk helt gratis.
I et opslag på Facebook skriver butikken nemlig, at vedkommende 'glemte' at betale, og at de gerne vil i kontakt med personen:
"Kære kunde. Vi havde besøg af dig i butikken på Suderbovej i lørdags, hvor du 'glemte' at betale for de smykker der lå i en pose," lyder meldingen fra butikken, der påpeger, at de gerne vil undgå at gøre et større nummer ud af episoden:
"Det er et lille beløb at gå til politiet med, men for os i Røde Kors betyder meget, da vi hele tiden arbejder for at skabe størst muligt overskud for at kunne hjælpe andre i nød."
Måske er det dig
Såfremt du har besøgt butikken for nylig, bør du altså tjekke din konto med det samme.
Opdager du, at det er dig, der ikke har fået betalt, opfordrer vi selvfølgelig til, at du tager kontakt til butikken.
Selvom opslaget efterhånden er ved at være en uge gammelt, bringer vi historien i håb om, at rette vedkommende ser det.
Her på Nyheder24 holder vi et vågent øje mod 'sagen' og opdaterer, hvis der kommer nyt.
Du kan se det omtalte opslag herunder.