Har du MitID på telefonen? Så bør du læse denne vigtige besked

Nyheder
Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix
En vigtig besked udsendes nu til samtlige MitID-brugere.

Lige nu læser andre også

Du er nok allerede klar over det, men det kan ikke gentages nok gange.

I vores digitale tidsalder er det vigtigt at holde sig opdateret omkring de mange fælder, som cyberkriminelle lægger ud på nettet.

Selvom der ofte advares mod forskellige svindelnumre, sker det stadig, at intetanende borgere bliver snydt.

Derfor er det afgørende at lytte efter, når der udsendes en advarsel fra Mit digitale selvforsvar - og det er netop sket.

Advarer om besked fra MitID.

Sagen er den, at der i øjeblikket florerer falske e-mails med MitID som afsender.

Svindlerne oplyser i mailen, at der er blevet registreret uregelmæssigheder i din 'kontoaktivitet', og de beder dig om at bekræfte dine personlige kontooplysninger via et link.

Det er dog falsk. Du skal derfor ikke klikke på linket og udlevere dine oplysninger.

Du bør aldrig handle eller godkende noget med MitID på baggrund af fx et opkald eller e-mail fra nogen, som udgiver sig for at være fra fx MitID supporten, din bank, politiet eller noget helt fjerde.

Du vil aldrig blive kontaktet på den måde.

Hvis du allerede har klikket på linket og indtastet dine personlige oplysninger, anbefaler vi, at du kontakter Cyberhotlinen for Digital Sikkerhed på tlf. 33 37 00 37.

Her er tre gode råd, der kan være med til at beskytte dig mod svindel:

  • Ingen banker eller offentlige myndigheder vil bede om dine personlige oplysninger og koder via mail, SMS eller telefon.

  • Vær opmærksom på, om links eller afsenderadresse ser mistænkelige ud. Er der fx meget lange links eller stavefejl.

  • Hvis du er i tvivl om svindel, så kontakt afsenderen på deres hovednummer og få bekræftet om de har sendt en mail eller sms.

Du kan se et eksempel på en falsk besked herunder.

Foto: Digitaliseringsstyrelsen

Anbefalet til dig