Har du undret dig? Dette sker med maden fra 'Badehotellet', når de har filmet en scene

14/04/2024

Jesper Bengtson

Foto: Stub Michael/Her Og Nu/Ritzau Scanpix
Hvis du har set 'Badehotellet', har du helt sikkert undret dig over, hvad de gør af al den lækre mad, når en scene er filmet.

Mest læste i dag

Premieren på den 10. og sidste sæson af den evigt populære serie 'Badehotellet' er netop blevet sendt på TV 2.

Selvom det for mange er sørgmodigt, at 'Badehotellet' stopper, så er det værd at huske på, at serien givet seerne mange gode stunder og minder, som til enhver tid vil kunne genopleves ved blot at tænde skærmen.

Udover gode stunder og minder, så har serien også givet anledning til undren hos seerne. Hvis du er en af dem, der har set samtlige sæsoner af 'Badehotellet', så har du helt sikkert studset over, hvad de gør af maden, når en scene er filmet.

Og nu får du svaret.

Der er ikke to meninger om, at maden ser særdeles indbydende ud - og der er sikkert mange, der ville nyde at sætte tænderne i de mange lækre retter. Men faktisk er det sjældent at netop dette sker.

Det tager nemlig et godt stykke tid at optage disse scener, hvor blandt andet maden er en del af det. Desuden optages mange madscener efter hinanden - hvilket betyder at maden står ude i lang tid.

Det afslørede TV 2 tilbage i 2021.

Maden bliver ofte smidt ud

Chefrekvisitør Tine Hieronymus Nielsen er med til at lave mad til serien, og hun fortalte til BILLED-BLADET i 2021, at de mange enkeltscener samles, for at der er så lidt ventetid som muligt.

"Med hensyn til maden efter optagelserne, bliver det desværre tit smidt ud, da det har stået i varmen for længe. Hvis der står i manuskriptet, eller vi har aftalt, at der bliver spist af maden, sker dette selvfølgelig. Det betyder så, at der skal laves meget mere af de enkelte retter, da det skal kunne genetableres og filmes fra forskellige vinkler og måske også i nogle nærbilleder. Råvarerne som grøntsager og frugt kan selvfølgelig fordeles og tages med hjem eller blive brugt på anden vis," lød det.

Det er ikke kun når der indspilles flere scener i streg, at maden står ude længe - også når der indspilles scener i spisestuen gør det sig gældende. 

TV 2 beskriver, at en enkelt scene i spisestuen godt kan tage op til seks til otte timer at indspille, hvor der samtidig er mange varme studielamper i rummet.

Det betyder også, at det faktisk vil være direkte sundhedsskadeligt at kaste sig over maden efterfølgende - derfor havner det altså ofte i skraldespanden.

Anbefalet til dig