I Rema 1000 får du Lurpak til kun 8 kroner: Så længe gælder tilbuddet

Nyheder
Foto: Shutterstock
Hvis du mangler Lurpak derhjemme, gør du klogt i at læse med her.

Lige nu læser andre også

I går så et vanvittigt tilbud på Lurpak dagens lys.

Tilbuddet gælder dog kun så længe lager haves, hvorfor du skal være hurtig, hvis du vil have fyldt køleskabet op med det populære smør uden at skulle gå fra hus og hjem.

Det kan dog være svært for mange borgere at få udnyttet det gode tilbud.

Sagen er nemlig den, at det kun er REMA 1000 Ejbygade (ligger i Odense, red.), der tilbyder den 'sindssyge' Lurpak-pris på 8 kroner til sine kunder.

Det gør de via et opslag på Facebook.

"Lurpak let saltet smør KUN 8 kr! Undgå madspild og gør et godt køb. Vi har et begrænset parti Lurpak let saltet smør som vi sælger til KUN 8 kr. Gælder kun i Rema1000 Ejbygade og gælder kun så længe lager haves. Obs kort holdbarhed," lyder den udsendte besked.

Normalvis er der begrænsning på, når Lurpak sættes på tilbud, men i denne omgang ser det ud til, at man hente så mange pakker, man har lyst til.

Et godt tilbud?

Hvis du ikke synes, at tilbuddet på de 8 kroner er noget at råbe hurra for, så bør du lige have i mente, at det hverken er jul eller påske.

Når vi nærmer os højtiderne, plejer de danske kæder at lancere vilde tilbud på helt ned til 5 kroner per pakke, hvilket de fleste danskere udnytter til fulde.

Dog er prisen på 8 kroner ganske pæn, hvis man sammenligner med de øvrige tilbud på Lurpak lige nu.

Du kan se det omtalte opslag herunder.

Anbefalet til dig