I juni lå den rene elpris på 0,43 kr. per kWh i gennemsnit. Det er det laveste niveau i knap halvandet år. Den lave pris dækker også over større udsving i løbet af dagen, og derfor kan der være penge at spare, hvis man planlægger sit forbrug efter de billigste timer.
For de danskere, der timer deres strømforbrug efter elpriserne, har juni været en sand fornøjelse. Mellem klokken 13 og 15 har gennemsnitsprisen for selve strømmen været helt nede på blot 0,01 kr/kWh på tværs af de to priszoner. Det er første gang nogensinde, at den gennemsnitlige elpris har været så lav set henover en hel måned.
- Det er meget opsigtsvækkende, at vi ser så lave priser, som dem vi har set midt på dagen her i juni. Forklaringen er, at vi heldigvis får mere og mere vedvarende energi i vores energisystem, og det er betyder, at vejret får større betydning for elprisen. I juni har vi set mange solskinstimer og en del blæst, og det slår simpelthen bunden ud af elpriserne, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.
Det skriver Norlys i en pressemeddelelse.
De lave elpriser særligt midt på dagen slår også igennem når vi kigger på den rene elpris for hele juni, som blot har ligget på 0,43 kr/kWh i gennemsnit. Vi skal knap halvandet år tilbage i tiden for at finde en måned med lavere priser – nemlig i februar sidste år.
- Vi har set en faldende tendens i elprisen i løbet af året, men hvis man som forbruger virkelig vil have det maksimale ud af de lave priser, gælder det om at være opmærksom på, hvordan elpriserne udvikler sig i løbet af dagen. I dag har elprisen flere og større udsving i løbet af døgnet end tilbage i 2021. Derfor er der penge at spare ved at flytte forbrug til de billige timer, siger Mads Brøgger.
I de første seks måneder af 2025 har forskellen på den dyreste og billigste time i døgnet været mindst en krone 137 gange. Til sammenligning skete det kun 119 gange i hele 2021.
Juli måned er startet med en lidt dyrere gennemsnitspris, end vi så i juni – særligt i aftentimerne mellem klokken 19 og 22. Det er pudsigt nok også de varme og solrige dage, der er forklaringen på det. De sidste par dage har hedebølgen over Europa nemlig betydet, at elforbruget til nedkøling er blevet skruet op. I dagtimerne, hvor solen også står højt på himlen, produceres der derfor også en del strøm, men i aftenvarmen, hvor solen og dermed energiproduktionen fra solceller er væk, må strømmen til nedkøling komme fra dyrere energiformer, og det får prisen til at stige markant. Midt på dagen har den rene elpris i gennemsnit dog stadig ligget på et lavt niveau på under 0,16 kr/kWh ligesom der på julis første fem dage har været 14 timer med negative elpriser på tværs af de to elpriszoner.
En af måderne til at følge med i elprisernes udvikling er med en elprisapp – Norlys’ energiapp bruges allerede i dag af mere end 150.000 unikke brugere hver måned, og data viser, at de i gennemsnit bruger appen omkring 18 dage om måneden. Foruden at holde sig opdateret på elpriserne, kan brugerne også få inspiration til, hvordan de kan bruge strømmen klogest, og hvor i hjemmet de største strømslugere gemmer sig.
Fakta
Oveni den rene elpris kommer den statslige elafgift, eltarif til statslige Energinet, abonnementer, spottillæg, moms og nettarif til det lokale elnetselskab. Tarifferne kan også svinge fra time til time alt efter, hvilken tarifmodel de enkelte selskaber bruger.
Det danske elsystem er inddelt i to zoner kaldet DK1 og DK2. DK1 dækker over Vestdanmark (Jylland og Fyn), mens DK2 er Østdanmark (Sjælland og Bornholm).
DK1 er koblet på det centraleuropæiske elsystem, mens DK2 er koblet på det nordiske.
Derfor kan priserne i de to områder variere, da de også påvirkes af de markeder, de er tilknyttet.
Der er derfor også forskel på, hvor mange og hvilke dage, der har været 1 krone eller mere i forskel på døgnets dyreste og billigste time i hhv. DK1 og DK2.
