Kammerjunker solgt i Netto, COOP, Rema 1000 m.fl. tilbagekaldes: Spis dem ikke

Af: Thea Andersen

|

05/07/2023

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Bisca A/S tilbagekalder Karen Volf originale kammerjunkere, grundet posen kan have været i kontakt med mus.

Mest læste i dag

Der er tale om 'Karen Volf Kammerjunkere 400g med bedst før dato 12-02-2024' og 'Karen Volf Kammerjunkere 800g med bedst før dato: 09-07-2023'.

 Tilbagekaldelsen vedrører specifikt følgende:

  • Karen Volf Original Kammerjunkere 400g, med produktionsserienummer og bedst før dato:

    • LS2234972 - Bedst før: 12-02-2024

  • Karen Volf Original Kammerjunkere 400g, med produktionsserienummer og bedst før dato:

    • LS2234773 - Bedst før: 12-02-2024

  • Karen Volf Original Kammerjunkere 800g, med produktionsserienummer og bedst før dato:

    • LS2213071 - Bedst før: 09-07-2023

Karen Volf Originale Kammerjunkere er produceret af BISCA A/S, Ahornvej 1, 4780 Stege.

Karen Volf Originale Kammerjunker tilbagekaldes grundet muligheden for at posen har været i kontakt med mus og derved betegnes som uegnet til menneskeføde. Problemet vedrører Kammerjunkere med ovenstående produktionsserienumre (LS-numre) og udløbsdatoer.

"Vi tilbagekalder produktet for at sikre, at du med vores Kammerjunkere får et produkt af høj kvalitet hver gang," lyder det fra Bisca A/S i en pressemeddelelse.

Har du som forbruger købt en pose af ovenstående nævnte Kammerjunkere med beskrevne LS-numre og bedst før dato, bedes du kassere varen eller returnere den til den butik, varen er købt i.

Produkterne er solgt i Salling Group, Netto A/S, COOP Danmark, Rema 1000, Lidl, ABC-lavpris, Meny, Hørkram Foodservice A/S, Inco CC, Min Købmand, Dagrofa A/S, A.B Catering, B.C. Catering, og kan også være at finde i andre butikker over hele landet.

LS-kode og bedst før dato aflæses således:

Foto: Bisca

Anbefalet til dig