Mange modtager samme sms: Beløbet lyder på 322 kroner

Nyheder
Foto: Andel Energi
Foto: Andel Energi
Hvis du har modtaget sms'en, bør du læse med her.

Lige nu læser andre også

”Du risikerer at få lukket for din energiforsyning.”

Det er hovedbudskabet i de beskeder, som i disse dage rammer mange danskeres sms- og mailbakker.

Tilsyneladende er beskeden en betalingspåmindelse fra Danmarks største energiselsab Andel Energi, der har over en million energikunder.

Men der er tale om svindel.

Derfor opfordrer Andel Energi alle danske elkunder til at være særligt påpasselige, hvis man i disse dage modtager mail, sms eller telefonopkald fra sit energiselskab. 

"Vær skeptisk. Får du en besked om manglende betaling, så tjek altid dine seneste regninger ekstra grundigt. Både i Andel Energi-appen og i vores selvbetjening på andelenergi.dk, kan man som kunde logge ind og se sine ægte regninger. Her kan man se, hvis der også i virkeligheden skulle være en eventuelt manglende betaling," siger Josefine Walter, der er kommerciel direktør i Andel Energi. 

I den aktuelle svindelbølge bliver modtageren oplyst om, at en manglende betaling til Andel Energi kan betyde, at man får afbrudt sin forsyning, hvis man ikke betaler inden få dage. Herefter følger et link til betaling, som modtageren opfordres til at benytte.

Lige nu går beløbet 322 kroner i manglende betaling igen i flere beskeder.   

"Vi truer aldrig med at lukke for strømmen"

Det sker oftere og oftere, at svindlere forsøger at franarre energikunder enten penge eller personfølsomme oplysninger. Det sker som regel ved at true med at lukke for forsyningen. 

"I Andel Energi truer vi aldrig med at slukke for strømmen med kort varsel. Hvis det i yderste konsekvens kan være nødvendigt at slukke for strøm eller gas til en kunde, så vil der altid være et langt forløb med både inkasso og dialog forud for en så drastisk handling. Andel Energi lukker aldrig for strømmen alene på grund af for sen betaling," siger Josefine Walter. 

De såkaldte phishingangreb bliver mere og mere almindelige og kommer ofte i bølger af større eller mindre styrke og omfang.

Formålet med at udnytte ordentlige og troværdige virksomheders navn og logo er at give ofrene en falsk tryghed.

Samtidig er afsenderne blevet dygtigere til at efterligne blandt andre Andel Energis rigtige kommunikation, skrifttype og layout.

"Vores råd er derfor; vær skeptisk, tjek dine regninger grundigt enten i appen eller på vores hjemmeside. Og skulle du stadig være i tvivl, så ring til os," siger Josefine Walter. 

Foto: Andel Energi

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig