MobilePay er den mest populære app i Danmark: Se resten af listen her

Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Hvor mange af de 20 apps har du på din smartphone?

Lige nu læser andre også

Vi vil meditere, finde vej og overføre penge, når vi bruger apps på vores mobiler.

Det viser en helt ny og uafhængig rapport fra tech-virksomheden Framna: Mobile App Trends Report 2025.

I rapporten har Framna spurgt 9.000 brugere om deres app-vaner og analyseret indholdet i mere end 600 forskellige apps. Her svarer de adspurgte danskere, at MobilePay er den app, de bedst kan lide.

Det skriver Framna i en pressemeddelelse.

"Vi har lavet et uafhængigt studie, som fokuserer på forbrugernes mobile præferencer. Studiet giver os et unikt indblik i ikke alene, hvilke apps der bliver downloadet og brugt mest, men også hvad brugerne synes om dem – og ikke mindst hvorfor”, forklarer Framna Managing Director i Danmark, Kristian Friis. 

Data fra den nye rapport viser også, at danskerne i høj grad foretrækker apps, der gør vores liv nemmere, og hvor vi finder indholdet godt.

Foruden MobilePay bliver en række banker også fremhævet på listen over vores yndlingsapps – hele 5 apps på top-20-listen er banker.

Blandt andre Lunar, Danske Bank og Arbejdernes Landsbank – sidstnævnte får topscoren med 82 point.

Vi vil have apps, der gør hverdagen nemmere

Men også apps med underholdning, som musiktjenesten Spotify, meditationsappen Calm og lydbogsappen Mofibo er med på listen over danskernes foretrukne apps. 

"De mest populære apps har det til fælles, at de gør hverdagen nemmere, tilbyder relevant indhold og skaber en særlig god brugeroplevelse. Det er kombinationen af godt design, funktionalitet og værdiskabelse, der afgør, hvilke apps danskerne foretrækker", siger Kristian Friis. 

Eksperterne bag rapporten har blandt andet baseret deres analyse på 3000 danskeres svar på spørgsmål om, hvorvidt appsene tilbyder relevant indhold, skaber værdi og i hvilken grad de giver en tilfredsstillende brugeroplevelse. 

Ligeledes har Framna analyseret indhold og design i mere end 600 forskellige apps for at afdække, hvad det kræver at skabe de bedste, markedsførende apps.

De 20 mest populære apps

  1. MobilePay

  2. Google Maps

  3. Nordnet

  4. Calm

  5. AL-Bank

  6. Medicinkortet

  7. Danske Bank

  8. Mofibo

  9. Sparnord

  10. Philips Hue

  11. Kørekortet

  12. Lunar

  13. Sundhedskortet

  14. Kemiluppen

  15. Spotify

  16. MitID

  17. Biblioteket

  18. Min Læge

  19. ChatGPT

  20. Nordea

Anbefalet til dig