Mobilepay varsler ændringer for private brugere: Træder i kraft 2. oktober

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er få uger til det træder i kraft.

Mest læste i dag

Indtil nu har man vidst, at erhvervskunder hos MobilePay vil opleve en markant stigning i gebyrerne for at bruge betalingsløsningen Myshop. 

Det træder i kraft den 1. oktober, men det er ikke kun erhvervskunder, der kan se frem til ændringer i starten af oktober måned - det kan private kunder også.

Sådan skriver Avisen.

Når der tages hul på oktober måned, vil beløbsgrænsen blive ændret for private brugere af MobilePay.

Selskabet Vipps MobilePay, der står bag den populære betalingsapp, ændrer nemlig på den øverste grænse.

Det betyder, at man fra den 2. oktober vil kunne betale et højere enkeltbeløb via MobilePay som privat bruger.

Lige nu er det muligt at trække 15.000 kroner om dagen i betaling til butikker samt 60.000 kroner månedligt til faste betalingsaftaler.

Fra den 2. oktober vil der være en samlet beløbsgrænse:

“Du kan bruge op til 300.000 kroner om måneden til køb i butikker, regninger og faste betalingsaftaler via MobilePay”, står der på MobilePays hjemmeside ifølge Avisen.

Det er dog stadig dit betalingskorts grænse, der er gældende, når der betales til webshops.

Grænsen for den direkte overførsel til en anden privatperson er fortsat uændret.

Som tidligere berørt, vil erhvervskunder, foreninger og offentlige institutioner opleve et samlet gebyr på 0,99 procent for alle transaktioner. 

Dette erstatter den tidligere model, hvor kunderne skulle betale et oprettelsesgebyr, månedsgebyr samt et transaktionsgebyr baseret på antallet af årlige transaktioner.

Anbefalet til dig