Mor og lille barn fundet dræbt i skov

Af: Thea Andersen

|

19/10/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den eftersøgte 30-årige kvinde og hendes barn er tirsdag fundet dræbt.

Mest læste i dag

Mor og lille barn fundet dræbt ved Præstø.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

I forbindelse med eftersøgningen af den 30-årige kvinde og hendes 11 måneder gamle barn fra Præstø, som har været forsvundet siden mandag i sidste uge, har politiet til eftermiddag fundet dem dræbt i Næbskoven ved Præstø.

De pårørende er blevet underrettet.

Politiet har foretaget tekniske undersøgelser på stedet, og tirsdag aften var de stadig til stede i området

"Vi vil gerne sige tak til befolkningen for de mange henvendelser, der er kommet i den her sag. Vi sætter meget stor pris på, at borgerne støtter op om vores arbejde i en svær og ulykkelig sag som den her," siger vicepolitiinspektør Rune Dahl Nilsson fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der fortsætter:

"Vi beder derfor samtidig også om forståelse for, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan gå yderligere i detaljer med sagen."

Det er endnu uvist, hvordan den 30-årige kvinde og hendes lille barn er blevet dræbt – eller hvem den formodede gerningsmand er.

Kvinden og barnet har været savnet siden lørdag den 1. oktober. Kvinden boede sammen med sin mand, der også var far til barnet, i et hus på Svanevej i Præstø. Manden blev fundet død på adressen mandag i sidste uge. 

Anbefalet til dig