Antallet af danskere med en aktiesparekonto steg med hele 103.000 i første halvår af 2025.
Det er den højeste vækst nogensinde. Fremgangen kommer efter, at ordningens indskudsloft blev forhøjet i begyndelsen af året.
Selvom næsten 600.000 danskere nu har en aktiesparekonto, er der dog fortsat langt op til niveauerne i Sverige og Norge, hvor henholdsvis 4 og 1,9 millioner benytter lignende ordninger.
Det skriver Finans Danmark i en pressemeddelelse.
Da 2025 begyndte, blev aktiesparekontoens indskudsloft hævet fra 135.900 kroner til 166.200 kroner. Det har haft en stor og positiv effekt på danskernes lyst til at benytte ordningen.
En ordning, der gør det skattemæssigt enklere og billigere at investere i aktier og aktiefonde. I årets første seks måneder voksede antallet af danskere med en aktiesparekonto nemlig med 103.000.
Det er en ny rekord og 45 procent flere end den gamle halvårsrekord fra første halvår 2024, hvor væksten var på 71.000. Den store stigning betyder, at 593.000 danskere havde en aktiesparekonto ved udgangen af juni.
”De seneste par år har vi set tydelige tegn på, at investeringslysten blandt danskerne er tilbage efter en periode, hvor høj inflation og faldende reallønninger dæmpede interessen,” siger Kåre Valgreen, der er underdirektør for investering og opsparing i Finans Danmark, og fortsætter:
"Derfor er det ikke overraskende, at flere benytter aktiesparekontoen. Men en halvårlig stigning på over 100.000 er bemærkelsesværdig og vidner om, at forhøjelsen af indskudsloftet har haft en stor effekt. Det understreger, at aktiesparekontoens succes og udbredelse i høj grad afhænger af størrelsen på indskudsloftet. Derfor er det også ærgerligt, at det fortsat er relativt lavt."
Danmark halter stadig efter Sverige og Norge
Selvom udbredelsen af aktiesparekontoen i Danmark er i kraftig vækst, halter den fortsat efter lignende ordninger i Sverige og Norge, hvor antallet af brugere er henholdsvis 4 og 1,9 millioner.
De nordiske ordninger har alle til formål at styrke investorkulturen, men der er væsentlige forskelle på landenes modeller.
Mens den danske ordning er begrænset af et indskudsloft på 166.200 kroner, er der i Sverige og Norge intet loft over, hvor meget man må investere via ordningerne.
Til gengæld har den danske og norske ordning det til fælles, at de kun kan benyttes til investeringer i aktier og aktiefonde, mens den svenske ordning også kan bruges til investeringer i andre værdipapirer, herunder obligationer og obligationsfonde.
”En ud af 10 danskere har en aktiesparekonto, mens fire ud af 10 svenskere benytter den svenske investeringssparkonto. Udbredelsen er altså omkring fire gange så høj i Sverige,” siger Kåre Valgreen og tilføjer:
"Det understreger, at det uudnyttede potentiale for aktiesparekontoen i Danmark er stort. Men det afspejler også, at den svenske ordning er mere attraktiv, da den er uden indskudsloft og mere fleksibel i forhold til, hvad der kan investeres i. Vi foreslår derfor, at aktiesparekontoens indskudsloft hæves til mindst 300.000 kroner, og at ordningen omdannes til en investeringssparekonto, som også kan anvendes til investeringer i obligationer og obligationsfonde."
