Nets udsender advarsel, samtlige danskere bør forholde sig til: Kan koste dig mange penge

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du ikke er vaks ved havelågen, kan du ende med at få en ekstra dyr jul.

Mest læste i dag

Nets har i den seneste tid udsendt en del advarsler, men nu har en særlig en af slagsen set dagens lys - og den skal tages meget alvorligt.

Navnet Nets får garanteret en klokke eller to til at ringe hos dig, men det er ikke alle, der ved, hvad virksomheden omfatter.

Nets er en betydningsfuld nordisk udbyder af omfattende betalings-, kort- og informationsservices. Med andre ord skal der altså spidses ører, når de udsender en advarsel. Især hvis man har sine hårdt opsparede penge kært.

Advarslen som Nets har udsendt via appen 'Mit digitale forsvar' er ganske særlig denne gang, da den svindel-mail, der er i omløb, er norsk.

I mailen bliver modtagere opfordret til at afvise en betaling, som angiveligt er foretaget på en norsk hjemmeside.

Derigennem vil svindlerne forsøge at franarre sig dyrebare oplysninger, men den skal du ikke falde for. I advarslen skriver Nets, hvordan du skal forholde dig, såfremt du har modtaget mailen.

Læs hele advarslen herunder.

"En velkendt svindel-mail er i omløb, nu på norsk.

Modtageren opfordres til at afvise en onlinebetaling angiveligt foretaget på en norsk hjemmeside, hvis man ikke selv har foretaget købet.

Svindlerne forsøger at få beskeden til at virke troværdig ved at angive, at modtagerens kortnummer begynder med 4571. Men det er de første fire cifre på alle Visa-Dankort.

Undlad at besvare mailen, den kan blot slettes. Du kan hjælpe Nets ved at videresende Nets-relaterede mails med forsøg på svindel til phishing-alerts@nexigroup.com."

Herunder kan du se beskeden, som Nets har udsendt.

Foto: Mit digitale selvforsvar

Anbefalet til dig