Det er ikke gået nogens næse, at butikstyverier er blevet et større problem, end det var engang; og det gælder butikker over hele landet.
Også i Danmarks vestlige hjørne kæmper Netto-butikkerne med problemet, der presser både personale og priser.
Fra Grindsted til Esbjerg og langs den jyske vestkyst er tyverier blevet en daglig udfordring for distriktschef Carsten Sønderby og hans 13 butikker under Salling Group.
Også de mange kunder mærker også konsekvenserne ved, at andre har lidt for lange fingre.
Det skriver Ugeavisen.
En episode fra Grindsted, som fandt sted i 2024, illustrerer problemets omfang.
En 26-årig mand blev fanget i færd med at stjæle vin og en energidrik for blot 127,95 kroner.
Selvom beløbet kan virke ubetydeligt, understreger Carsten Sønderby, at gentagne tyverier hurtigt løber op:
"Sker det ti gange i løbet af en dag, så bliver det et stort problem", lyder meldingen.
Sådan vil Netto bekæmpe problemet
Tyverierne varierer fra hverdagstyveri af almindelige fødevarer til mere organiserede kup, hvor grupper af tyve arbejder sammen for at stjæle varer for tusindvis af kroner:
"Der kommer typisk 2-3 personer, kvinder eller mænd, ind i butikken. Én distraherer en medarbejder med spørgsmål, en anden holder øje, og en tredje fylder en kundevogn med varer for 2000-3000-4000 kroner og kører ud af butikken," udtaler Carsten Sønderby videre.
For at bekæmpe problemet har Netto indført tyverimærkning på visse produkter og ansat detektiver samt vagter i særligt udsatte butikker.
Distriktchefen forklarer, at en reduktion i butikstyverier kunne muliggøre lavere priser for forbrugerne.
Udfordringen ligger dog i, at prisnedsættelser ikke er bæredygtige under det nuværende niveau af tyverier, da butikkerne så ikke ville tjene penge.