Nicklas Bendtner må fortsat vente: Har kæmpet med det i flere år

Nyheder
Foto: Axel Emil Hammerbo/Ritzau Scanpix
Foto: Axel Emil Hammerbo/Ritzau Scanpix
Den tidligere fodboldstjerne skal finde sin tålmodige side frem.

Lige nu læser andre også

Nicklas Bendtners luksusejendom i Nordsjælland har i over tre år været til salg, men han har stadig ikke fået den solgt.

På trods af prisnedsættelser, opdaterede billeder og skift af ejendomsmægler har ingen endnu slået til.

Den tidligere landsholdsangriber satte i marts 2023 sin ejendom til salg for 35 millioner kroner.

I dag er prisen reduceret til 33 millioner, men interessen for den 22.000 kvadratmeter store grund med den 274 kvadratmeter store bolig er tilsyneladende fortsat begrænset.

Sådan skriver B.T.

Ejendommen fik meget opmærksomhed under Bendtners medvirken i reality-serien 'Bendtner og Philine', hvor den blev renoveret.

Selvom Bendtner i sin tid købte stedet for 12,9 millioner kroner, er hele avancen altså ikke profit - for det er ikke gratis at sætte i stand nu om dage.

Imens har Bendtner og hans forlovede, skuespilleren Sus Wilkins, købt sig en lejlighed i Indre København til 9,5 millioner kroner.

Det nye hjem står i skarp kontrast til det store landejendomskompleks, som fodboldstjernen stadig forsøger at komme af med.

Ejendomshandler har tidligere været en langsommelig affære for Bendtner. Da han spillede i Rosenborg, ejede han en villa i Trondheim, som først blev solgt efter tre år.

"Han er glad. Selv om han ikke har været stresset i forhold til et salg, så synes han, det er godt at afslutte boligsalget," sagde ejendomsmægler Kent Nergård, da salget i Norge endelig lykkedes.

Om historien gentager sig i Danmark, er stadig uvist.

Foreløbig må den nuværende TV 2-ekspert væbne sig med den samme is i maven, som han tidligere har måttet finde frem.

Anbefalet til dig